Notater
Treff 651 til 700 av 1,135
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 651 | Inger Eriksdatter (ca. 1100 – ca. 1157) var hustru til Asser Rig, der var høvding på Sjælland. Ingers far var Erik Jarl af Falster, og hendes mor var Cecilia Knudsdatter af Danmark (datter af Knud den Hellige). Inger Eriksdatter blev begravet ved Sorø Klosterkirke ca. 1157. Asser og Inger boede på gården Fjenneslevlille og stod for opførelsen af Fjenneslev Kirke. De fik børnene Absalon, Esbern Snare og Ingefred Assersdatter. | Inger Eriksdatter (I500806)
|
| 652 | Ingerid Ragnvaldsdatter (født i tidsrommet 1105 til 1110 i Sverige, død etter 1161, trolig før 1170), var dronning av Norge på 1130-tallet. Hun var datter til den svenske konge Inge den eldres sønn Ragnvald Knaphövde, og mor til minst 10 barn, hvorav to ble konger, to jarler, to hertuger og den mektige biskopen av Oslo, Nikolas Arnesson. | Ragnvaldsdotter, Dronning Ingerid (I502093)
|
| 653 | Jens Pedersen Kofoed var en af Bornholms befriere ved Svenskerkrigene i 1600-tallet. Frederik 3., der i 1660 blev Danmarks første enevoldskonge, kæmpede med Sverige om Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Han havde mistet Skåne, Halland og Blekinge, og svensken stod i hele Danmark uden for København. I 1658 blev den svenske kommandant Johan Printzensköld dræbt i Rønne den 8. december af Villum Clausen med støtte af Jens Kofoed. Men på grund af opstandsgruppen, hvorfra Poul Ancher, Peder Olsen, Villum Clausen og Jens P. Kofoed er de mest kendte, kom Bornholm atter på danske hænder d. 9. december 1658, hvor de med list overtog Hammershus. Der er rejst flere mindesten: en på torvet i Hasle hvor ti frihedskæmpe mindes. Jens Kofoed er mindet ved en mindesten i Sandvig med inskriptionen "Bornholms Befrier". Jens Kofoed har som de tre andre fået opkaldt en bornholmsfærge efter sig. Færgen M/F Jens Kofoed blev, ikke at forveksle med "Bornholmsfærgen af 1962" der havde et skib af samme navn, i 2005 solgt til Eckerölinien. Skibet hedder i dag M/F Eckerö. Søsterskibet M/F Povl Anker sejler stadig for Færgen. Begge færger blev bygget på Aalborg Værft henholdsvis i 1978 og 1979. Også Jens Kofods Gade ved Kastellet i København er opkaldt efter Jens Kofod. Gaden er en af fire bornholmsrelaterede gader på trekanten mellem Store Kongensgade, Esplanaden og Grønningen. | Koefoed, Jens Pedersen Bornholmsbefrieren (I500540)
|
| 654 | Johan Henrik Trutzschler Hanck (26. januar 1776 i Christiania - 23. juli 1840 i København) var en dansk tegner, maler, bygningskonduktør og lærer. Han blev student fra latinskolen i Christiania 1795 og cand. theol. fra Københavns Universitet 1801. Han virkede som lærer ved Odense Katedralskole fra 1802, blev stiftsbygningskonduktør for Fyn 1807 og var redaktør af Fyens Stifts Avis (kaldet Iversens Avis) fra 1827. Som arkitekt har han tegnet Lahns Stiftelse, Nedergade 36 i Odense (1804), Den gl. Borgerskole, Algade 8 i Middelfart, nu bibliotek (1816) samt en skole i Assens (1824). Hanck blev 1806 gift med Madseline Antoinette Iversen, en datter til den velhavende bogtrykker Iversen i Odense.[1] Hanck udførte små prospekter i gouache og akvarel af historiske mærkværdigheder i og omkring Odense, blandt fra den romantiske have ved Sanderumgaard H.C. Andersen og andre fremtrædende personer fra Odense kom i Hancks hjem, og deres bekendtskab omtales i artiklen om datteren Marie Kirstine Henriette (1807-46) i Dansk biografisk Lexikon.[2] To af Hancks døtre blev begge gift med Ludvig Læssøe. | Hanch, Johan Henrik Trützschler (I500171)
|
| 655 | Johannes Erasmus Iversen (1713-1755) var en dansk musiker, lærer, dirigent, komponist og koncertarrangør. Opfyldt af patriotisk iver og af begejstring for sin kunst virkede han som dirigent og komponist, som lærer og udøvende musiker utrættelig for udviklingen af musiksansen hos det københavnske publikum ved midten af det 18. århundrede. Især gjorde han sig fortjent ved at indføre regelmæssige offentlige koncerter, som han foranstaltede i forening med nogle andre musikdyrkere, og som 1744, efter at de havde bestået i omtrent 4 år, førte til oprettelsen af Det musikalske Societet, en institution, der på en gang var musikforening og konservatorium, og hvis musikalske ledelse blev overdraget til ham som Selskabets koncertmester. Efter, at Societetet i 1749 var blevet nedlagt, stiftede Iversen et nyt "Collegium musicum", til dels bestående af elever, som han selv havde uddannet, men da han snart derpå fik ansættelse som kantor ved Vor Frue Skole, standsede vistnok Kollegiets koncerter, og han vides senere kun ved enkelte lejligheder at være trådt frem for offentligheden som koncertgiver. En enkelt af Iversens symfonier har overlevet i en afskrift dateret sept. 1747 på Universitetsbiblioteket i Lund. Resten af hans musik eksisterer (vistnok) ikke mere, men fra hans koncertvirksomhed kendes titlerne på flere kantater af ham, deriblandt Forsynstempelet, opført i anledning af salvingsfesten 1747.[1] Som kantor ved Latinskolen komponerede han ligeledes en del kantater, især til brug ved universitetsfesterne, fx en sørgekantate over dronning Louise og en kantate i anledning af dronning Juliane Maries indtog, begge fra 1752. Et af de sidste arbejder, han opførte, var sørgemusikken over Holberg, til hvem han havde stået i venskabeligt forhold. | Iversen, Johannes Erasmus (I500690)
|
| 656 | Johannes Uff nævnes som en af kong Erik Menveds riddere i 1299 og i 1302. Vi ved intet om ham, men da en Niels Uf optræder blandt kongens væbnere i 1302, samtidig med, at Johannes er ridder, kan vi antage, at denne Niels er hans søn. Johannes må være død efter 1302. Tilnavnet "ufr" betyder "ufredelig", hvilket stemmer godt overens med traditionen, hvor krigerne med deres tilnavne helst skulle ha' nogle, som var barske. | Uf, Johannes (I500916)
|
| 657 | Jyds ridder, mødte 28. maj 1285 på danehoffet i Nyborg hvor han som én blandt 12 af "rigets bedste mænd" skulle dømme i striden mellem kong Erik Klipping og hertug Valdemar af Sønderjylland om øen Als tilhørsforhold, 4. marts 1299 vidne i.fb.m. kong Erik Menveds lejdebrev for ærkebiskop Jens Grand og var blandt de riddere der skulle gå i indlager i Odense hvis lejdebrevet blev brudt.; død før 1310 da sønnen Esger d.å. skænkede alt sit gods i Skast sogn til kannikerne i Ribe mod bøn for sine forældres sjæle. | Juul, Niels (I501265)
|
| 658 | Jørgen Clausen, født omkring 1524, død 1592, fremhæver i 1553 en, at hans farmoder, Anne Olufsdatter, antagelig død før 1500, var »en fri Quinde og førte til hendes Fædrene (våben) tre Tonder«, hvilket med støtte i hendes bevarede gravsten tolkes som tre (mur) tinder. Han omtaler videre hendes broder, Hans Olsen på Trabjerggaard i Vestjylland, og dennes datters børn, Jens Spend på Trabjerggaard og søsteren Else, der var gift med Anders Rytter på Kabbel. Disse to søskende var Jørgen Clausens falvfætter og -kusine, og fra sidstnævntes søn, Oluf Rytter, død 1559, fremviste han et beseglet brev, med hvilket han anerkender Jørgen Clausen som »sin Frænde og en Riddersmandsmand«. | Galskyt, Anne Olufsdatter (I500699)
|
| 659 | Kaldes "Herluf" i DAA 1893, er ikke nævnt i 2009. | (Herluf) (I500872)
|
| 660 | Kalv Arnesson (født ca. 990, død 1051) var en norsk vikinghøvding. Han var bror av Finn Arnesson og gift med Sigrid Toresdatter. Kalv Arnesson bodde på gården Egge. Han var, sammen med Sigrids bror Tore Hund, leder for flokken som gikk mot Olav Haraldsson i 1030, og var en av de som ga kongen banesår. | Arnesson, Kalv på Egge (I501791)
|
| 661 | Kanikk på Herø. | Soop, Anfinn Olufssøn (I503410)
|
| 662 | Kannik i Bodø. | (Soop), Hans Olufssøn (I503250)
|
| 663 | Kannik i Trondheim og sogneprest til Borgund på Sunnmøre. | Nilsson, Oluf (I503408)
|
| 664 | Kannik i Trondheim. | Soop, Zacharias Anfinsson (I503465)
|
| 665 | Kannik i Trondhjem, Sogneprest Selbu & Nerøy. | Soop, Anfinn Andersson (I503462)
|
| 666 | Kaptajn, Raadmand og senere Borg-mester i Rønne. Af en Vurdering, dat. 24/4 1625 ses, at han førte ikke det koefoedske Vaaben i sit Segl, men derimod et Bomærke med P. K. oven over. Han var med til at overgive Bornholm 1645 til den svenske General Wrangel, hvorfor han blev dømt til at undvige Riget. Efter hans Død fik Enken kgl. Brev, dat. 1649, i Følge hvilket hun og Børnene fik Tilgivelse for den af Manden og Faderen begaaede Forseelse. Han var Ejer af flere Gaarde, blandt andre følgende: 1 Gaard i Østerlarsker Sogn, 2 Gaarde i Nyker Sogn, 1 Gaard i Ibsker Sogn, Kyllingegaarden i Bodilsker Sogn, Sosegaarden i Vestermarie Sogn, Myregaarden i Nylarsker Sogn og 1 Gaard i Hasle. Desuden kjøbte Enken Juelsgaard i Aaker Sogn. | Koefoed, Peder Hansen (I500546)
|
| 667 | Kaptein og skipsreder. | Haslund, Carl (I294)
|
| 668 | Kaptein, senere Oberst. Forfatter av Bassøe stamtavlen. | Bassøe, Hans Kristian (I259)
|
| 669 | Kasserer. | Haslund, Ingolf Marenus (I500154)
|
| 670 | Kgl. bevilling av 14 Jun 1662 | Familie F9
|
| 671 | Kjemiker og professor | Gleditsch, Ellen (I500206)
|
| 672 | Kjent 1527-1533. | Jensdotter, Ingrid (I504959)
|
| 673 | Kjent i Billsta 1546-1562. | Jensson, Kettil (I504872)
|
| 674 | Kjent i Bjärme 1514-42. | Kettilsson, Jens (I504958)
|
| 675 | Kjent i Mjälle 1522-36. | Magnusson, Per (I504957)
|
| 676 | Kjøbmand i Kjøbenhavn. | Wesselynch, Martin (I500696)
|
| 677 | Kjøpmann i Fredrikshald (Halden). | Haslund, Jacob (I500097)
|
| 678 | Kjøpmann i Kristiania. Bodde og hadde forretning i 'Piper'-gården, hjørnet av Kongensgt- Rådhusgaten. | Haslund, Niels (I500096)
|
| 679 | Kjøpmann i Risør. | Haslund, Abraham Bøckmann (I506237)
|
| 680 | Kjøpmann og borger av Trondheim. | Friis, Morten Mogenssøn (I502735)
|
| 681 | Knut IV den hellige (født ca. 1043, død 1086, sønn av Svein Estridsson, var konge av Danmark 1080 – 1086 etter sin bror Harald Hen. Knut var den andre i rekken av fem sønner av Svein Estridsson, som ble konge av Danmark. Han søkte først kongemakten ved farens død i 1076, men ble vraket til fordel for sin bror, og flyktet for en tid til Sverige, hvorfra han vendte tilbake som tronpretendent ved Haralds død. Knut var gift med Adele (død 1115), søster til grev Robert II av Flandern. Sammen fikk de tre barn, to døtre og en sønn, Karl av Flandern. Deres sønn ble ikke regent, da Knuts bror Oluf 1. Hunger ble den etterfølgende regent. Knud ønsket å gjenreise Knut den mektiges imperium, men det falt ikke i stormennenes smak. I 1085 samlet Knut hele den danske leidangflåten – kanskje så mange som 1000 skip – iLimfjorden for å gå til angrep på England. De kom aldri avgårde på grunn av Knuts pågående konflikt med den tysk-romerske keiser, Henrik IV, ved sørgrensen. Først ut på sommeren fikk leidangsflåten lov til å dra hjem. Det resulterte i åpent opprør, og Knut måtte flykte fra kongsgården Børglum til Aggersborg og videre til Viborg og Slesvig for å ende i Odense. Knuts reformiver skapte motstand i befolkningen, og regnes som den direkte årsaken til at han ble drept.[1][2] Knut hadde planer om å innføre tiende, etablere strengere straffer for lovbrudd begått på helligdager, og utskrive nye skatter. Han påla også leidangen å delta i et planlagt, men ikke realisert hærtog mot England. Motvilje mot å delta i hærtoget skulle også utløse nye bøter. Den 10. juli 1086 ble han myrdet i Sankt Albani Kirke i Odense. Blant kongens følge var det kun hans bror, Erik Ejegod som unnslapp. Straks etter Knuts død gikk blant andre broren Erik Ejegod i gang med å få ham helgenerklært. Knuts posisjon som Danmarks første helgen hadde medvirkende betydning for arbeidet med å få dannet et eget dansk erkebispedømme[1], som i 1103/1104 ble etablert i Lund. Knut ble gravlagt i domkirken som han selv hadde latt bygge. Ved hans grav begynte det angivelig snart å skje undere, og i 1101 ble han som den hittil eneste danske konge kanonisertog hans jordiske rester ble lagt i et gyldent helgenskrin på alteret i Sankt Knuts Kirke i Odense. Skjelettene av både Knut den Hellige og broren Benedikt kan beskues i Odense domkirkeskrypt, hvor de er utstilt i gjennomsiktige kister. | Svendsen, Kong Knud IV den Hellige af Danmark (I500878)
|
| 682 | Kom 1496 i Tjeneste hos Erkebiskop Byrge i Lund, der med adelige privilegier nobiliterede ham for sin tro Tjeneste, Mandighed, Forstand og udviste Meriter. Adels- Adelsbrevet, dat. 1514. | Koefoed, Jens Madsen (I500733)
|
| 683 | Kom som skalmeibleser (obo) ved et dansk regiment til Norge. | Levin Hanch, Jochum (I500188)
|
| 684 | Kom til Brønnøy ca. 1660. Han var hovedklokker i Brønnøy kanikgjeld. | Bugge, Tollef Larsen (I502556)
|
| 685 | Kong Eriks drost og kammermester. | (Bild), Niels Olufsen (I216)
|
| 686 | Kong Valdemar I den Stores staller. | Mule (Hvide), Staller Niels (I188)
|
| 687 | Konsumtionsbetjent og hattemager. | Haslund, Andreas (I500912)
|
| 688 | Kontorist i Arendal. | Haslund, Iver Larsen (I293)
|
| 689 | Kun kendt fra Gravkataloget og må betragtes som usikker. En Johannes Pedersen vidnede [1269] for hertug Erik Abelsen i Gottorp. - Ingen børn kendes, men ifølge Gravkataloget barnebarnet Marina. | Strangesen (Ulfeldt), Johannes Pedersen (I196)
|
| 690 | Kvitterer 21. maj 1480 (årstallet usikkert) som oldermand i »Boensze gilde« for en gave til »wor fruis vickariis gilde i Bogensze«. Medbesegler 14. juni 1480 som borger og bymand i Bogense det ovennævnte tingsvidne, hvori broderen nævnes som borgmester. Nævnes 7. juni 1493 som rådmand i Bogense. Udsteder 17. marts 1498 i Bogense et forleningsbrev på Vor Frue Vikarie i Bogense til herr Niels Eriksen, som må være hans søn. Gravsten i Bogense kirke med dødsdato 20. november 1500. Gift med Anne Olufsdatter, hvis våben med tre murtinder ses på gravstenen. | Halvbjørn, Erik Nielsen (I500698)
|
| 691 | Købmand i Flensborg. | Dahlmann, Peter (I500695)
|
| 692 | Købmand i Odense. | Bager, Niels Olufsen (I500641)
|
| 693 | Købmand og oksehandler i Flensborg. Søn af Oluf Jensen eller Mecklenborg, borgmester i Haderslev 1546, og dennes anden hustru, Marine Oldendorph hvis broder var ærkedegn ved St. Marie kirke i Haderslev 1556-62, Johannes Oldendorph. | Mechlenborg, Oluf Olufssøn (I504862)
|
| 694 | Købmand, borgmester i Køge. Claus Olufsen Bager drev i en tid forretning sammen med faderen; i fællesskab sluttede de 1579 kontrakt med kongen om en leverance af rhinsk vin (Kane. Brb. 1579, 5/11), men fra 1590 nævnes han som rmd. og brgm. i Køge (Anders Petersen, Kjøge Byes Historie, 1888, s. 254; Victor Hermansen og Povl Engelstoft, Køge Bys Historie, 1932, s. 461), og han fik 1596 tilladelse til at besøge »Norges krones strømme« med et skib, hvorpå hans broder Anders var »skibsmand« og Peder Sivertsen skipper (Hermansen og Engelstoft, anf. værk, s. 86, jvf. Norske Rigs Registranter, 1596, 20/1, 1602, 6/2, 1618, 3/3, 1631, 21/6 og 7/7, K.R.D. 1599, 16/10). Han gjaldt for at være mere lærd end forretningsmand. Hans hustru Bodil Pedersdatter var datter af brgm. Peder Pedersen i Køge (Personalhist. Tidsskr. II, 1881, s. 307). Claus Olufsen Bager skænkede døbefonten til Køge kirke i anledning af Christian IV's heldige tilendebringelse af Kalmarkrigen 1613 (Anders Petersen, Kjøge Byes Historie, 1888, s. 224 f.). | Bager, Claus Olufsen (I500565)
|
| 695 | Lage/Lave Gudmundsen Litle (født ca 1195 – død 1252) ridder, en af kong Abels hofmænd og højt betroet mand. Myrdede for Abel kong Erik Plovpenning og var derefter med til at sænke hans lig ned i Slien i år 1250, det skete for at Abel kunne blive konge over hele Danmark. Det afsluttede samtidigt en mangeårig borgerkrig. Lage skulle selv to år efter været blevet slået ihjel i Kiel af en tysk ridder efter et skænderi over et brætspil. Lage var søn af ridder Gudmund Litle. Gift med Ingeborg, datter af Anders Grosen Ulfeldt og Cecilia, datter af Esbern Snare og niece til Absalon. Efterlod sig børnene Lage Lagsen Litle og Cecilie Lagesdatter Litle. | Litle, Lage Gudmundsen (I500791)
|
| 696 | Lektor i Halden. | Gleditsch, Karl Kristian (I500204)
|
| 697 | Lensmann | Christopherson, Roar (I802)
|
| 698 | Lensmann i Sør-Bindal, bosatt i Nord-Horsfjord. | Rusch, Jacob Mikkelsen Simle (I502593)
|
| 699 | Lensmann i Undredal. | Ellingsson, Anders (I437)
|
| 700 | Lensmann. | Soop, Anders Andersson i Undredal (I504224)
|