Notater
Treff 801 til 850 av 1,135
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 801 | Sognepræst til Lardal, Jarlsberg og Larvik Amt, f. i Danmark, f 1645. Var først Kapellan i Lardal og blev som saadan taget i Ed i August eller September 1602. Aaret efter døde Sognepræsten smst. Hans Berentsen Handrot, og han blev nu dennes Eftermand. I en Indberetning af 1745 fra Præsten i Lardal*) meddeles følgende: Da Svalekrigen blev ført, kom et Parti Svenske til Lardal. Præstekonen gjorde ikke Stads nok af dem, og de fandt ikke Traktementet efter Ønske. Derfor skød Løjtnanten Præstens Karl ihjel i Stuedøren og førte Præsten, navnlig Christen Bugge, bort til Generalen ved den svenske Armé. Generalen spurgte Præsten, om han ikke vidste noget om Svalerumpen, hvorpaa Hr. Christen svarede: »Jeg frygter, at hun nu begynder at spille i Vandet«. Herover blev Generalen altereret, og Løjtnanten udbrød: »Herra! Skal jag skjuta eller stikka Sokneherran?« Men Generalen svarede: »Du skal hverken skjuta eller stikka«. Dette Svar gjorde Løjtnanten forbitret, og han drev Præsten en knyttet Næve i Ansigtet} saa Mund og Næse kom til at bløde. Da gav Generalen Præsten et rødt Silketørklæde og sagde: »Sokneherra! Tag detta Tørklæde och tørke dig med, och sig, at Hr. Halvor paa Kinna gav dig det«. Derpaa skiltes de. I Fayes »Norske Folkesagn« fortælles denne Historie om Bugges Formand, ligesom den ogsaa i Mullers »Jarlsbergs Beskrivelse« henføres til Hans Berentsen Handrot, der var Præst i Lardal fra 1563 til 1603 og | Bugge, Christen Mikkelsen (I502672)
|
| 802 | Solgte 1498 sammen med sin første husbond gods i Særslev sogn til Jørgen Marsvin. | Huitfeldt, Dorthe Ottesdatter (I505189)
|
| 803 | Språklærer for Oelenschläger. Commisarieskriver. Ugift. | Haslund, Gravers (I1017)
|
| 804 | Stamfar til den danske Haslund-gren. Alex H. Haslunds manus: "I dette manuskript til et slektsregister har jeg tilladt meg å benytte ingeniør Degobes opptegnelser, og har avskrevet det, som står om Haslund, i Bassøe stamtavlen. Så vil jeg takke dem av familien, som har hjulpet meg med opplysninger og da især civil ingeniør Odd Haslund". Oluf var felbereder og borger i Aalborg. Fel(l)bereder var i Danmark og Norge betegnelsen på en skinner som semsket skinn og sydde klær av skinnet. I annen halvdel av 1600-tallet overtok fellberederen helt dette arbeidet, som tidligere var blitt utført av skinneren. Fagets glanstid var 1700-årene; etter 1800 gikk semskede skinnklær atter av mote, først i byene, senere også på bygdene. Forleddet "fell-" (av tysk Fell) betyr helt allment "skinn med hårene på". Yrkesbetegnelsen "fellbereder" blir likevel ofte blandet sammen med betegnelsene skinnfellmaker og karduansbereder. Han giftet seg med Sophie Graversdatter Lunøe, 13 sep 1747 i Aalborg (datter av Gravers Pedersen og Inger Nielsdatter), gravlagt 3 feb 1776 i Aalborg. | Haslund, Oluf Nielsen (I500159)
|
| 805 | Stamfar til den norske Haslund-gren. | Haslund, Niels Nielsen (I500098)
|
| 806 | STIG PEDERSEN af Ris (Odsherred). Det er uklart om det er denne eller Stig Pedersen af Krognos-slægten (jf. DAA 1893, 272), der optræder i breve 1302 og 1313. Førte Hak-segl 1326, 1339 og 1341. Udelukkende kendt via godstransaktioner eller som medbesegler 1323-1341; omtales som død 1352. | Hak, Stig Pedersen af Riis (I96)
|
| 807 | Svend I Tveskæg, søn af Harald I Blåtand og måske dronning Gyrith eller Gunhild. Født o. 960. Død 3. februar 1014 i Gainsborough i England efter en pludselig og kortvarig sygdom. Kong Svend blev først bisat i York og senere i Roskilde Domkirke. Svend Tveskæg kom på tronen ved oprør mod faderen. Han var tilsyneladende meget populær og blev, efter at være taget til fange af jomsvikingerne - ifølge sagnet - løskøbt af danske kvinder. De belønnedes med halv arvelod i jord (søstre fik altså Va broderpart nu, førhen havde de intet fået). Et andet sagn fortæller, at kongen toges til fange på-ny, men denne gang måtte skovalmindingene sælges for at skaffe løsepengene. Kong Svend slog god mønt efter engelsk mønster. Han forsøgte at frigøre den danske kirke fra Bremens overhøjhed, og blev derfor lagt for had af tyske gejstlige historikere. Omkring år 1012 besejrede han sammen med Erik Jarl og kong Olaf af Sverige Olaf Trygvesøn i slaget ved Svold og fik derved herredømmet over Norge. Kongen foretog mange vikingetogter mod England, hvor han krævede »danegæld« fra de slagne englændere. 1013 gik han over til regulær erobringskrig. Han var ved sin død herre over hele det engelske rige. Det danske Nordsø-imperium var nu en kendsgerning. (Det vides med nogenlunde sikkerhed, at kongen havde endnu flere døtre med kvinder, hvis navne imidlertid ikke kendes). | Haraldssøn, Kong Svend Tveskæg af Danmark (I501281)
|
| 808 | Søn af den hypotetiske Torkild Uf og en kvinde af ukendt navn. Peder Torkildsen er formodentlig født omkring 1405. Han besegler samme dom d. 7/11 1433 som sin formodede broder (se herover), og kaldes "Per Thørkilsøn aff wapne", og hans segl er afbildet her (efter "Danske adelige Sigiller" af Thiset, som placerer det under "ubestemmelige våbenmærker M. 85). Rundt om skjoldet kan kun læses "......kilson". I dette tilfælde kan man godt kalde det "et ubestemmeligt våben" - jeg har desværre ikke set det selv, for i dag kan man godt med en god fotograf og forstørrelser se detaljer, som Thiset ikke kunne se, men med lidt god vilje kunne det slidte mærket godt ligne en fortegnet udgave af Mogens Torkildsens udgave (blot uden skjold). "Pether Thorkildssøn" lovede også ærkebispen troskab i 1443. Peder Torkildsen var gift med en af navn ukendt kvinde og fik formodentlig sønnerne: Mogens Pedersen og Otte Pedersen Uf Peder Torkildsen eller hans frue må have ejet Store Hallegård i Åker, som deres formodede søn Mogens (se herunder) betegner som hans arvegård. | Uf, Peder Torkildsen (I210)
|
| 809 | Søn af Jens Uf, høvedsmand på Bornholm og en kvinde af ukendt navn. Torkild Uf er hypotetisk, idet ingen af dette navn er nævnt i de bevarede kilder. Hvorfor opfinde ham? Når vi har Peder Uf i 1416, så kunne vi ligeså godt opfinde en Peder Pedersen som "missing link"! Som sagt ved Peder Uf, så er kilderne sparsomme på Bornholm i 1400-tallet, men de er ikke forsvundet helt. I 1443 findes en liste over Bornholms væbnere, som lover ærkebispen i Lund troskab. På denne burde medlemmerne af slægten Uf findes - bevares de kunne være syge denne dag, eller sågar døde, men der findes 2 brødre, som også er nævnt i et dokument af 1433, og de er interessante, fordi deres segl viser en ligesidet trekant med et kors (se senere), som flere af slægten Uf benyttede sig af i 1400-tallet i stedet for våbenskjoldet med sparren. Brødrene hed Mogens og Peder Torkildsen, og de må jo have haft en fader med navnet Torkild. Torkild Uf var gift med N. N. Børn: Mogens Torkildsen; Peder Torkildsen. | Uf, Torkild (I211)
|
| 810 | Søn af Jens Uf, høvedsmand på Bornholm og en kvinde af ukendt navn. Var Peder Uf hel- eller halvbror til Cecilie Uf nævnt i 1379? Var han født efter 1379, eller var testamentet blot udtryk for, at man mest gav gaver til kvinderne? Amtmand Urne forfattede 1756 et skrift "Lensmænd og kommandanter på Bornholm", hvori han skriver, at Peder Uf var søn af høvedsmand Jens Uf. Kendte han kilder, vi ikke kender i dag, eller er det blot antaget på baggrund af slægts-navnet? Væbneren Peder Uf var vidne, da væbner Splid d. 29. marts 1416 tilskøder den nysudnævnte væbner Peder Bosen gods i Åby i Nyker sogn. At Peder Uf optrådte som vidne i Nyker kunne tyde på, at han boede på Jens Ufs formodede gård (Vellingsgård, Kyndegård eller Blykobbegård) i sognet, og det harmonerer med fru Cecilie Ufs gave af alterkalken til kirken. Hidtil har denne Peder Uf på stamtavlerne været angivet som fader til Otte Pedersen Uf. Ifølge patronymikonet kunne det være muligt, men for at vidne på et skøde i 1416 skulle Peder Uf være myndig (dvs. over 25 år), og som vi skal se senere optræder Otte Pedersen Uf i 1497 med sin yngste og netop myndige søn. Så afstanden fra 1416 til 1497 er simpelt hen for stor - der må mangle en generation! Hvis Peder Uf var gift har han næppe haft nogen børn (se i det følgende). Der er meget få dokumenter bevaret fra Bornholm i 1400-tallet (og før forøvrigt), sandsynligvis på grund af Københavns to brænde i 1700-tallet, hvor også kongens arkiv brændte sammen med slottet. Endvidere findes et notat i kancelliets brevbøger, at Mads Kofoed (der var gift med Gunhild Uf) i 1552 var forlist med et skib på vej til København, hvor han skulle møde for højesteret (Herredagen), fordi hans hustrus slægt havde en trætte om gods. Alle hans hustrus slægts dokumenter var endt på havets bund. Det forklarer også, hvorfor der er så mangelfuld viden om denne en af Bornholms største indfødte slægter, der foruden høvedsmanden talte 4 landsdommere. | Uf, Peder (I213)
|
| 811 | Testamenterede på dødslejet Stenmagle-godset til Sorø kloster. | Hvide, Marsk Johannes Esbernsen (I190)
|
| 812 | Til Aaby og Nygaard, 1548-1560 lensmand over Frøland skibrede, Edsberg, Trygstad og Rakkestad sogn. | Galde, Tønne Gautesson til Aaby og Nygaard (I504875)
|
| 813 | Til Aabygaard (Bahus len), var 1471 ridder, 1483 Norges riges råd og nærværende ved forhandlingerne i Halmstad, var død 1499. | Galle (Galde), Svend Paulsson (I504991)
|
| 814 | Til Asserbo (Holbo herred), nævnes 1408, var 1420 rigsråd, 1422 høvedsmand på Søborg, 1425 og 36 på Krogen, 1435 tillige på Helsingborg, 1436 anfører for den mod Engelbrecht Engelbrechtsson sendte hær, var en tro tilhænger af Erik af Pommern og opgav først i juli 1440 sine slotte Krogen og Helsingborg til kong Christoffer. | Oxe, Peder Johansen til Asserbo (I505076)
|
| 815 | Til Asserstrup (Lollands Nr. herred), levede endnu 1529 da hun takseredes til at stille en skytte. | Lunge, Kirsten Thygesdatter til Asserstrup (I504999)
|
| 816 | Til Bertnæs (Bodø Præstegæld), 1572-78 Foged i Salten, fik 1575 nyt forleningsbrev, hvori også han betegnes som "os elskelige denne brevviser", lå 1582 i trætte med sin svoger Mogens Heinesen, som han beskyldte for at have forført hans hustru, 1587 lagmand over Nordlandene og Finmarken, beseglede hyldingen 1591. | Schønnebøl, Peder Hansen (I503241)
|
| 817 | til Bidstrup og Skjern | Podebusk, Marine Henningsdatter (I502502)
|
| 818 | Til Bjernede (1377-1388), Buddinge (1377) og Farebæksholm (1381-1390) m.m. | Moltke, Conrad (Cort) til Bjernede (I64)
|
| 819 | Til Bjernede, købte 1370 (5. juni) af hr. Niels Clementsen ejendomsretten til det ovennævnte pant (Hegnede m.m.) og skrives da til Bjernede i Alsted herred, ligeså 1382 (23. februar eller 20 september), da hun med sine tre sønner, Conrad, Henneke og Evert, af hr. Jacob Olufsen Lunge fik opladt det gods han havde arvet i Hegnede, Nørre-Dalby og Assendrup og da hun s.d. afkøbte Folmer Jacobsen Lunges gods sst., mageskiftede 1383 (25. jan.) m. sønnerne Conrad, Henneke og Evert. | Lunge, Ellene Olufsdatter til Bjernede (I91)
|
| 820 | Til Gunderslevholm i Sjælland, levede 1412. | Grubbe, Cecilie Jensdatter til Gunderslevholm (I505207)
|
| 821 | Til Herrestad (Herrestad herred), hvortil han skrev sig 1445 og 1471, beseglede 1452 til vitterlighed et af Sophie, Esbern Jensens efterleverske, udstedt skøde, havde Bønnebjerg len af ærkebispen i Lund. | Galen, Anders Tuesen til Herrestad (I500769)
|
| 822 | Til Høng, testamenterede 1259 sit gods i Høng (Løve H.) til Sorø Kloster. | (Grosen), Johannes Andreasen (I500915)
|
| 823 | Til Hørby (Tudse herred), var 1385 sammen med Hans Mule arving efter hr. Ture Knudsen og fik dennes gods i Flakkebjerg herred tildømt, solgte 1392 Hørby og Borreby (Vester Flakkebjerg herred) og sit øvrige sjællandske gods til hr. Zabel Kerkendorp, fik 1396 vidne af Brusk herredsting, at hr. Ture Knudsen - der 1382 havde solgt den af ham beboede Hørbygaard til sin frænde Hartvig Bryske - eller hans arvinger aldrig skilte sig ved deres gods i dette herred, var da endnu kun væbner, men blev 1397 ridder ved kroningsfestlighederne i Kalmar. Beseglede 1400 til vitterlighed med fru Catharine Eriksdatter (Urne), beseglede 1407 et af Gudme herredsting udgivet vidne, klagede 1409, at Hartvig Pogwisch i mere end 40 år havde foreholdt hans forældre og ham deres hovedgård Stenbjerggaard og Gammelbygaard i Angel, ligesom Claus Breide havde taget deres gård Grønnebjerggaard (? S. Rangstrup herred), tilskødede 1411 Ribe kapitel sit gods i Hind herred, var 1412 en af dommerne i Odense mellem hr. Bild (Ulfeld) og fru Tove af Skovsbo. | Urne, Lage Nielsen til Hørby (I53)
|
| 824 | Til Lundestad (Smålenenes amt) og Lungegaarden ved Bergen, som han opbyggede af det ham 1528 af kongen skænkede Nunnesæter Kloster, samt Moland (Bahus Len), som han købte af hr. Knud Knudsen (Baad)s arvinger, dr. jur., 1521 professor og rektor ved Københavns Universitet, 1522-24 lensmand på Krogen, overbragte 1523 Frederik I. den norske Hylding, samme år rigsråd, ridder, 1524 norsk rigsråd og (Norges riges kansler*), 1524-29 lensmand på Bergenhus, 1525 forlenet med Jämteland og statholder nordenfjelds, 1530 sendebud til mødet i Varbjerg med de Svenske, blev dræbt 3. januar 1536 i Trondheim på ærkebisp Olafs befaling, en prægtig mand, veltalende, forstandig og brugelig". Hr. Vincents Vincentsen Lunge (S. 160) var ikke Norges kansler; en af hans døtre blev f. 25 nov. 1532 (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 1/1 1533). | Lunge (Dyre), Vincents Vincentsøn til Lungegaarden (I504947)
|
| 825 | Til Lyngby (-1420-1443-) (Efverød S., Gærds H.) - skænkede 1420 (10. febr.) som væbner i Lyngby m. sin hustru Bodil Truelsdatters samtykke en gård i Soderton i Lyby S., Frosta H. til Lund Domkapitel til en årtid for Niels Benedictsen og hans døtre Elsif og Gyde, på den betingelse, at de to gårde i Efverød overlodes ham og hustruen, skrives til Lyngby, 1443 (30. nov.) vidne på Lunde Landsting for hr. Niels Jensen, skrives da endnu til Lyngby. | Moltke, Evert til Lyngby (I51)
|
| 826 | Til Nielstrup, Basnæs og Gunderslevholm, var død 1458. | Basse (Gamle), Maren Tygesdatter til Basnæs og Nielstrup (I505073)
|
| 827 | Til Nygaard (Smaalenenes amt) og Os (smålenene), født på Aaby, nævnes 1507, var 1516 ridder og høvedsmand på Bahus, stiftede 1520 med sine søskende sjælemesser for sin i Trondheim domkirke begravne morfader hr. Gude Kanes sjæl, sluttede sig 1523 til kong Frederik I., beseglede dennes hylding og opsigelsen til kong Christiern 1524 og var da rigsråd, var 1524 lensmand over Ide, Rygge og Aabygge skibreder, måtte 1531 nødtvungen slutte sig til kong Christiern, men sluttede sig året efter påny til kong Frederik, hyldede 1536 kong Christian III. | Galle (Galde), Gaute Sveinsson til Nygaard (I504939)
|
| 828 | Til Næsbyholm og Bjersøholm, Marsk | Galen, Tue Andersen til Næsbyholm (I500775)
|
| 829 | Til Staby (Ulvborg H.) og Tirsbæk, var 1406 nærværende på kongens retterting på Lundenæs, beseglede 1420 et brev til vitterlighed, levede endnu 1432; gift med Kirsten Ketelhut eller snarere, som nogle slægtebøger angiver m. en Skeel. | Dyre, Jens Lagesen (I505082)
|
| 830 | Til Strøm på Nordmøre, der efter slægten fik navnet Kanestrøm, var 1442-47 hofsinde, ridder, beseglede 1483 kong Hans' håndfæstning. | Kane, Gaute Nilsson til Strøm (I36)
|
| 831 | Til Svendstrup (Torne H.). 1387 skænkede (Ingefrid Persdotter) 4 gårde i Roaløf (Ø. Gøinge H.) til Færilde præstegæld | Urup, Ingefrid Pedersdatter til Svendstrup (I500776)
|
| 832 | Til Søbo (1468), 1450 og 1489 Landsdommer i Fyen. | Reventlow (af Fyn), Knud Joachimsen til Søbo (I505025)
|
| 833 | Til Søbo og Krengerup (Båg herred), udstedte 1429 kvittering til Ratlof Friis for noget gods, denne havde overdraget ham på hans broderbørns vegne, mødte 1438 på Fynbo landsting for Eggert Christiansen, stadfæstede 1444 det af moderen 1432 udstedte skøde, beseglede 1446 Lollands Vilkår, 1448 til vitterlighed m. sin brodersøn Ove Tagesøn, var 1451 ridder, levede 1459, 14. april, men var død 24. marts 1460. | Reventlow (af Fyn), Joachim Henriksen (I505096)
|
| 834 | Til Tirsbæk, 1469 hofsinde og er vel altså næppe den "Vincencius Danus", som 1474 studerede ved universitetet i Rostock, var 1486 lensmand i Stege, beseglede 1487 hyldingen i lund, var 1497 lensmand på Ravnsborg. | Dyre, Vincents Iversen til Tirsbæk (I504998)
|
| 835 | Til Tirsbæk, udvirkede 1433 det oven omtalte frihedsbrev for Poul Mattisen, var 1439 lensmand på Korsør, 1459 ridder og nævnes da i dagtingningen om hr. Anders Skeels sjælegave, pantsatte 1462 gods på Pjedsted Mark til Niels Pedersen (Glambek). | Dyre, Iver Jensen til Tirsbæk (I505022)
|
| 836 | Til Tostrup (Christianssæde, Fuglse H.) og Nielstrup (Musse H.), var 1397 nærværende på Lollands Landsting og var da ridder, beseglede 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, 1411 nærværende på skifte efter hr. Axel Mogensen (Gøye), lensmand på Ørkel, levede endnu 26. april 1430. | Kabel, Henning til Tostrup og Nielstrup (I505200)
|
| 837 | Til Tostrup, gav 1421 Gods til Maribo Kloster, havde vist 1428 Trudstolpe Hovedgaard i Leie af Antvorskov Kloster, beseglede 1430 til Vitterlighed, da Evert Moltke solgte Krenkerup til Mogens Gøye, beseglede 1439, endnu Væbner, Opsigelsen til Kong Erik, var 1442 Ridder | Kabel, Niels Lauridsen til Tostrup (I505066)
|
| 838 | Til Tybjerg og Hverringe i Fyn, var 1397 væbner og forseglede da et brev til vitterlighed, 1398 ridder, skrev sig 1403 til Nielstrup i Lolland og levede endnu 1408, da han forseglede blandt fru Edele Jacobsdatter Basse's samfrænder. [1] Hr. Tyge B. (S. 40) var 1397 ridder og skrev sig da til Nielstrup. | Basse (Gamle), Tyge til Tybjerg og Hverringe (I505206)
|
| 839 | Til Tybjerggaard (Tybjerg herred), Hald (Nørlyng herred), som han 1345 pantsatte og året efter solgte til hr. Niels Bugge, hvorimod han og søsteren købte Gudumlund (Fleskum herred) af Johannes Kyning, beseglede 1355 som væbner det bekendte vidne om Skagens bebyggelse, men 1360 som ridder hertug Christoffers håndfæstning, solgte 1366 sit gods på Møn til hr. Mathias Falster og 1374 gods i Englerup til fru Gertrud hr. Erik Barnumsens. | von Everstein (Eberstein), Peder Ludvigsen til Tybjerggaard (I505233)
|
| 840 | Til Ugestorp. Hans våben var et gående vildsvin i skjoldet og et halvt vildsvin på hjelmen. | Jensen, Niels til Ugestorp (I70)
|
| 841 | Til Vadsted (Aarstad herred) og Gyllebo (Jerrestad herred), som han skal have ombygget 1434, var 1435 med kong Erik i Stockholm, var 1438 endnu kun væbner, men 1455 ridder og fik da med sine brødre skøde på Torsø af fru Mette Jensdatter Due, betænkes 1447 med fru Berete i hr. Anders Nielsen Jernskæg's testamente, var 1449 rigsråd og fik brev på alle 40 marks sager af sine tjenere og vornede, var 1451 høvedsmand på Ørekrog. | van Knobe, Follert til Vadsted og Gyllebo (I55)
|
| 842 | Til Valen (Eids sogn) og Fimreite, var 1367 sysselmand på Hurum, 1369 Norges Riges Råd og sendebud til Hansestæderne, 1381 Fehirde på Tønsberg, 1386 sysselmand i Skien, gav 1387 på Gimsø Gods i Vestergøtland til Vadstena Kloster for sin afdøde hustru Ingegerd, hendes moder fru Merete, hr. Ulfs datter, og sin nulevende hustru Margaretha Remarsdotter, han gav Hatteberg til sin frænke Sigrid Gunnarsdatter Kane, blev selv 1400 betænkt i Jon Marteinsen på Sudreims testamente, i hvilket han kaldes Jon Marteinsens svoger, 1397 ridder ved kroningen i Kalmar, beseglede samme år unionsakten, 1401-4 forlenet med Nordmør, levede 1. marts 1412, var død 3. marts 1413, vistnok barnløs, da han blev arvet af sine søsterbørn. | Galtung, Gaute Eriksson til Hatteberg (I114)
|
| 843 | Til Vixtorp, havde 1496 til værge Eiler Bryske, som 27. august samme år på Kongens Retterting i Svendborg sagsøgte hendes stedfader for hendes fædrene arv; som hendes stamfrænder nævnes da Tønne Grim, Jakob Tidemand, Jens Tygesen (Ny), Henrik Andersen i Harrendrup og Henrik Brockenhuus. | Rostvig, Maren Eriksdatter til Vixtorp (I502477)
|
| 844 | Til Vosborg (Ulvborg H.), Hald (Nørlyng H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup på Mors, hvilken sidste han gav hr. Saxe Pedersen i medgift med sin søsterdatter Cathrine, og Lundholm ved Skagen, nævnes 1333 i et vidne af Viborg Landsting og kaldes da endnu ikke ridder, var måske 1342 ridder, fik 1345 Hald i pant af Peder Ludvigsen (Eberstein) og året efter skøde derpå, var 1350 med kong Valdemar i Tyskland, men sluttede sig snart efter til kongens modstandere, og forgæves søgte kongen året efter i Kalundborg at komme til forlig med ham, beseglede 1355 til vitterlighed med sin "broder" hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), blev hjemrejsen fra herredagen dræbt i Middelfart, hvorfor denne by til straf fik pålagt en årlig afgift, som først 1874 blev ophævet. | Bugge, Niels til Vosborg (I501250)
|
| 845 | Til Østeråd, 1485 ridder, beseglede 1489 det norske rigsråds kongevalg, 1505 høvedsmand på Vardøhus, 1506 over Tøndelagen, 1515 Norges riges hofmester, lensmand over Fosen m. m. | Gyldenløve, Nils Henriksson (I505006)
|
| 846 | Til Østerraad, som hun afstod til sin Søn Hr. Narve, levede endnu 1450. | Rømer, Elsebe Ottesdatter (I504559)
|
| 847 | Til Østerråd, fik 1445 for tro tjeneste en del jordegods af ærkebisp Aslak Bolt, der kalder ham sin næste frænde på fædrene side, var 1450 ridder og Norges riges råd, 1453 i svensk fangenskab, hvorfra han måtte løskøbe sig, var 1445 og 1454 høvedsmand over Trøndelagen, stiftede 1454 sjælemesser for sig og sin afg. frue Philippa, var 1460 arving efter hr. Bent Harniktsen, deltog 1476 i Kalmarmødet. | Gyldenløve, Henrik Jensson (I505013)
|
| 848 | Till Stävie, Torna hd. fr.m. agor i Lyngsjö test. 1377. (exekutor: Grubbe NN). | Gagge (Hollunger), Trugils Olofsson till Stävie (I66)
|
| 849 | Toke er ifølge Gavebogen Ragnhilds søn, ifølge Gravkataloget Gydes. | Hvide, Toke Ebbesen (I500882)
|
| 850 | Tolder og postmester i Molde. | Aschenberg Schjelderup, Lauritz (I231)
|