- Søn af Jens Uf, høvedsmand på Bornholm og en kvinde af ukendt navn.
Var Peder Uf hel- eller halvbror til Cecilie Uf nævnt i 1379? Var han født efter 1379, eller var testamentet blot udtryk for, at man mest gav gaver til kvinderne?
Amtmand Urne forfattede 1756 et skrift "Lensmænd og kommandanter på Bornholm", hvori han skriver, at Peder Uf var søn af høvedsmand Jens Uf. Kendte han kilder, vi ikke kender i dag, eller er det blot antaget på baggrund af slægts-navnet?
Væbneren Peder Uf var vidne, da væbner Splid d. 29. marts 1416 tilskøder den nysudnævnte væbner Peder Bosen gods i Åby i Nyker sogn. At Peder Uf optrådte som vidne i Nyker kunne tyde på, at han boede på Jens Ufs formodede gård (Vellingsgård, Kyndegård eller Blykobbegård) i sognet, og det harmonerer med fru Cecilie Ufs gave af alterkalken til kirken.
Hidtil har denne Peder Uf på stamtavlerne været angivet som fader til Otte Pedersen Uf. Ifølge patronymikonet kunne det være muligt, men for at vidne på et skøde i 1416 skulle Peder Uf være myndig (dvs. over 25 år), og som vi skal se senere optræder Otte Pedersen Uf i 1497 med sin yngste og netop myndige søn. Så afstanden fra 1416 til 1497 er simpelt hen for stor - der må mangle en generation!
Hvis Peder Uf var gift har han næppe haft nogen børn (se i det følgende).
Der er meget få dokumenter bevaret fra Bornholm i 1400-tallet (og før forøvrigt), sandsynligvis på grund af Københavns to brænde i 1700-tallet, hvor også kongens arkiv brændte sammen med slottet. Endvidere findes et notat i kancelliets brevbøger, at Mads Kofoed (der var gift med Gunhild Uf) i 1552 var forlist med et skib på vej til København, hvor han skulle møde for højesteret (Herredagen), fordi hans hustrus slægt havde en trætte om gods. Alle hans hustrus slægts dokumenter var endt på havets bund. Det forklarer også, hvorfor der er så mangelfuld viden om denne en af Bornholms største indfødte slægter, der foruden høvedsmanden talte 4 landsdommere.
|