- Til Vosborg (Ulvborg H.), Hald (Nørlyng H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup på Mors, hvilken sidste han gav hr. Saxe Pedersen i medgift med sin søsterdatter Cathrine, og Lundholm ved Skagen, nævnes 1333 i et vidne af Viborg Landsting og kaldes da endnu ikke ridder, var måske 1342 ridder, fik 1345 Hald i pant af Peder Ludvigsen (Eberstein) og året efter skøde derpå, var 1350 med kong Valdemar i Tyskland, men sluttede sig snart efter til kongens modstandere, og forgæves søgte kongen året efter i Kalundborg at komme til forlig med ham, beseglede 1355 til vitterlighed med sin "broder" hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), blev hjemrejsen fra herredagen dræbt i Middelfart, hvorfor denne by til straf fik pålagt en årlig afgift, som først 1874 blev ophævet.
|
- Det var Vest for Byen, fortælles der, i en Mark tæt ved Havnen, at de tre sendemænd blev overfaldet af nogle fiskere, der dræbte dem med de samme møggrebe, hvormed de ellers opgrov orme til at sætte paa fiskekrogen.
Indtil 1874 maatte Ejerne af den Mark, hvori denne Udaad blev øvet, aarlig betale 49 Skilling i Blodskat, de saakaldte Buggepenge.
En Stensætning betegnede længe Stedet, hvor Ridder Niels blev dræbt. Senere er den blevet jævnet ved Anlæget af en Landevej; men langs med denne gror der den Dag i Dag en stor Mængde røde Skræpper, der efter Sagnet er opvokset af Hr. Bugges Blod, og som derfor kaldes »Kong Bugges Roser«.
|