Notater
Treff 551 til 600 av 1,135
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 551 | Er antagelig den Inge Fedders der 1483, for sit landgods i Bargum sogn, Nørre Gøs herred, betalte 12 schilling i Skat og Bede. Det var i samme sogn Paye Jeppson’s sønnesøn, magister Magnus Paysen, ejede halvparten af 5 demat eng på hvilken han, den 24. marts 1490, gav arveskøde til Detlev von der Wisch, og i nabosognet Breklum lå det landgods, der havde tilhørt Magnus Paysen’s oldefader og som senere var solgt til Hinrick Frese hvis søn, Wendt, afhændede det meste til bispestolen i Slesvig, i hvis besiddelse det stadig var i 1519 og 1523. Med sin hustru N.N. havde han tilsyneladende mindst 5 børn, af hvilke rådmand i Flensborg 1529, Claus Frese må have været den ældste og Marine Frese den yngste. | Frese, Inge Vedders (I504910)
|
| 552 | Er ikke nævnt med sine tre brødre ved beskrivelsen af de første planer om at stifte Sorø Kloster i 1140’erne og er da formentlig død inden stiftelsen gik i gang. - Besad en del af Haverap Ore. - Kun nævnt i Genealogien og i Sorø abbedliste, hvor abbed Johannes Kåre nævnes som hans efterkommer. Sunes rolle og hele eksistens er omdiskuteret. | Hvide, Sune Skjalmsen (I500817)
|
| 553 | Er kun med sikkerhed datter af Peder Strangesen. - måske anden mor. | Ulfeldt, Elene Pedersdatter (I197)
|
| 554 | Erik, jarl i Västergötland. Erik jarl är en av historiens doldisar. Saxo omtalar som enda källa Erik som Gothorum præfectus, alltså jarl av Götaland och att han ägde en gård i Haraldsted på Själland. Övriga källor säger att Erik var jarl av Falster. Eftersom han var svåger med Folke den tjocke så finns det en svag koppling till Götaland, och han kan under tiden efter Inge den yngres död ha satts som jarl när vissa områden kan ha stått under danskt inflytande. Möjligen var han också jarl av Slesvig eftersom Lundaannalene omtalar en Ericus dux Sleswicensis. Erik jarl var morfar till Absalon Hvide, Köpenhamns grundare. Erik jarl var gift med Cecilia Knutsdotter av Danmark, dotter till Knut den helige. Knut Lavard mördades 7 januari 1131 i skogarna utanför Haraldsted efter ha varit på julbesök hos sin kusin Cecilia och Erik jarl. | Erik Jarl af Falster (I500874)
|
| 555 | Esbern Snares datter, der ejede Borg (Petersborg i Alsted H.) og Sæbygaard samt efter faderen fik Kalundborg, til hvilket hun oftere skrives, er vel den fru Ingeborg, hvis syge søn Andreas søgte og fandt lægedom ved Hellig Niels' grav i Aarhus Domkirke, skænkede efter sin mands død en tredjedel af Ørslev Øster og en tredjedel af Møllen samt sin gård i Bringstrup til Sorø Kloster for at bygge kirkens hvælving med og til vokslys på det store alter dag og nat, hvilket bekræftedes af hendes søn Andreas, kongens marskal, hendes halvbroder hertug Knud, og hendes dattersønner, greverne Erwin og Albert af Gleichen, blev 1262, formentlig på grund af, at hun under striden mellem kronen og Jakob Erlandsen sluttede sig til denne sidste, fordreven 1262 fra Kalundborg og døde i høj alder i Hedeby 1267. | (Hvide), Ingeborg Esbernsdatter af Kalundborg (I500804)
|
| 556 | Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død). Hun byggede en ny kirke i Roskilde, som formodentlig var den første stenkirke i Danmark. Estrid var datter af kong Svend Tveskæg som døde allerede i 1014 i Lincoln, England. Moderen tænkes at være Sigrid Storråde men kunne også være Gunhild af Polen som var mor til Knud den Store og Harald 2.. Efter faderens død bliver hendes ambitiøse storebror Knud den Store Estrids værge og selvom hun stadig er et barn bliver der skabt ægteskabsalliancer med hende som brud. En kilde foreslår at hun blev viet til en af Vladimir den Helliges fire sønner, som dog alle faldt i borgerkrigen efter Vladimirs død i 1015. Efter Knud havde overtaget magten i England og giftet sig med Emma af Normandiet, enke efter Ethelred 2. den Rådvilde konge af England, blev der indgået en aftale om at Estrid skulle giftes med Dronning Emma's nevø Robert 1. af Normandiet. Dette skete dog ikke og til sidst blev Estrid gift med Ulf Jarl en af kong Knud's betroede mænd i England. | Svendsdatter, Dronning Estrid af Danmark (I501278)
|
| 557 | Familien flyttet fra Lærdal til Toten. | Familie F501855
|
| 558 | Får 24. febr. 1512 sammen med sin svoger, Jørgen Pedersen, og Erik Nickelsen, borgere i Bogense, tilladelse til at udføre 130 øksne over Elben. 19. marts 1517 giver kong Christian II. tilladelse til at Claus Eriksen og borgmester Morten Sørensen må bygge en vandmølle ved St. Jørgens kapel i Bogense. 1529 underskriver Claus Eriksen, rådmand i Bogense til vitterlighed på Daniel Grott's skøde. 13. aug. 1541 og igen 23. sept. 1541 deltager rådmand Claus Eriksen i Bogense i afsigelsen af to Rigens domme. 1547 nævnes rådmand Claus Eriksen sammen med borgmesteren, sognepræsten og to andre rådmænd som vitterlighedsvidner ved en ejendomshandel. 11. apr. 1550 indsætter Claus Eriksen sin søn Jørgen som patron for Vor Frue Vikarie i Bogense, medens broderen Jens skal nyde landgilden deraf. 1550 siges velbyrdige mand, Claus Eriksen, at have bekostet altertavlen og prædikestolen i Bogense kirke. Han døde samme år den 17. august ifølge gravstenen i Bogense kirke. Gift med Maren Bangsdatter, som døde 2. februar 1545, datter af borgmester Jens Bang i Assens. 19. okt. 1577 nævnes det, at Jens Bangs enke, Else, i Assens i sin tid havde pantsat sin gård i Assens til Claus Eriksen. | Halvbjørn, Claus Eriksen (I500667)
|
| 559 | Feltoberst, falt i slaget ved Zangerhausen, Sachsen, Tyskland. | von Møinichen, Sixtus (I202)
|
| 560 | Fik 1360 i pant en gård Stenbjerg (Gudme herred), fik 1372 med sin hustrus moder fru Margrethe Havburdsdatter vidne af Gudme herredsting, blandt andet om, at sidstnævnte på skiftet efter sin fader Havburd Jonsen havde fået Rygård, solgte, uvist hvornår, en gård i Høm til hr. Eskild Falk på Vallø, nævnes endnu 1383. 1385 nævnes hans arvinger, kaldes snart Nis, snart Claus Urne; hans hustru førte en nymåne i sit våben og kaldes i slægtebøgerne Margrethe Lagesdatter Ny eller Haltonstalder (von Halberstadt). Med hende fik han formodentlig Rygård. | Urne, Nicolaus (I67)
|
| 561 | Fik 1361 med sine og fru Gjertruds børn af kongerne Magnus og Haakon brev på Audun Hestakorns forbrudte gods i Nordfjord, var 1370 Norges Riges Råd, 1371 fehirde og hirdstjore i Trondheim, fik 1372 stadfæstelse på gavebrevet af 1361, 1383 ridder, 1385 sysselmand på Hallogaland, var 1388 (1389) medudsteder af vidnet om kong Eriks arveret til Norge, men betegnes her ikke som ridder, besegler 1392 med Rømer-våbnet, var 1395 forlover ved forliget på Lindholm, deltog samme år i forhandlingerne med Hansestæderne i Helsingborg, var 1397 lensmand på Bergenhus, beseglede 1398 forbundet med hærmesteren, var da i hvert fald ridder, beseglede 1401 kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, levede 1405, skal 1411 være bleven indebrændt på sin gård Staarum i Nordfjord af sin broder Amund Syldehat. | Rømer, Otte Svalesson (I504598)
|
| 562 | Fik 1524 Livsbrev paa Fosen, Edøen, Søndmøre og Romsdal, 1531 forlenedes med Herjedalen og Størdalen, 1541 med Romsdalen og Reinskloster, druknede 1555 paa Søvdefjord paa Søndmøre. | Rømer, Inger Ottesdotter (I502492)
|
| 563 | Filippus Simonsson eller Filip Simonssøn (født ca. 1185, død 1217) var baglerkonge fra 1207 til 1217. Han var sønn av Simon Kåresson og Margret Arnesdatter. Moren Margret var datter av dronning Ingerid Ragnvaldsdatter, som tidligere hadde vært gift med kong Harald Gille. Med Harald fikk Ingerid sønnen Inge, senere kong Inge Krokrygg. Filippus var altså nevø av en tidligere norsk konge. Han var også søstersønn av baglerhøvdingen biskop Nikolas Arnesson. Hovedkilden til hans liv er Baglersagaene. | Simonsson, Filippus Baglerkonge (I502091)
|
| 564 | Finn Arnesson (født ukjent, død ca. 1065) var en norsk høvding og lendmann. Han var lendmann for både Olav den hellige og dennes yngre halvbror kong Harald Hardråde. Finn var sønn av lendmann Arne Armodsson og Tora Torsteinsdatter. Han var bror av Kalv Arnesson og Torberg Arnesson, og hadde også fire andre brødre. Finn oppgis i Harald Hardrådes saga og i andre sagaer for å ha vært bosatt på Austrått. | Arnesson, Lendmann Finn på Austrått (I501793)
|
| 565 | Fogd i Lofoten. | (Falch), Jens Jacobssøn (I503219)
|
| 566 | Fogd i Stjørdal. | Friis, Mogens Mogenssøn (I517)
|
| 567 | Fogd i Troms ca. 1634 - ca. 1660. | Hegelund, Morten Christensen (I503201)
|
| 568 | Fogd, senere Politimester på Lillehammer. | Haslund, Anders Juel (I246)
|
| 569 | Fogd. | Ibsen, Peder (I503225)
|
| 570 | Forbehold: forveksles i DAA 1918:433 med Agotus Steeg af slægten som førte våbnet med en rød spids på tværs fra skjoldets højre side i sølvfelt. | Steeg II, Ove (Aage) (I72)
|
| 571 | Forbehold: Hvilke børn der hører til hvilke hustruer er usikkert. Til Højstrup (Stevns H.), Ryegaard (Voldborg H.) samt hovedgårde i Skovsø og Valby (Slagelse og Stevns H.), var 1343 forlover for kong Valdemar ved forliget i Helsingborg, var vist nok 1351 Ridder, var 1353 formynder for Fru Elene Nielsdatter (Rani), kongens Høvedsmand på Als, men 1357 fængslet som mistænkt for delagtighed i jydernes oprør, var ved 1362 høvedsmand på Helsingborg, havde 1371 St. Clare Klosters gods i Ølby i leje, mistede 1376 Kalundborg len og 1377 Holbæk slot, som han havde haft i pant, men dog fik i forlening, havde da også Trudsholm i Jylland i forlening og St. Clare Klosters gods på Møn, 1381 samme klosters gods i Baarse H., solgte 1382 Hegnet m. m. (Ramsø H.) til fru Elene af Bjernede, og da beseglede med ham hans broder hr. Oluf Lunge og sønner Folmer og Anders Jepsen. Levede 31. maj 1384, men var død 20. juni 1387, da skifte holdtes efter ham, mellem hans sønner hr. Folmer, Niels og Anders Jepsen på deres umyndige søskendes Oluf og Ove Jepsens, Sophies, Regitzes og på Oluf Lunge af Skjoldenæs' børns vegne, beseglet af deres frænder biskop Niels (Ulfeld) i Roskilde, hr. Anders Sivendesen (Mule), Absalon Mogensen (Gøye), Anders og Johannes Olsen (Lunge), Ove Steeg, Mogens Steeg, Ebbe Jakobsen (Lunge), præsten Niels Almatsen i Heddinge, Hemming Tuesen (Baad), Ture og Vilhelm Turesen, Tyge Mogensen (Ravensberg), Poul Henriksen, Henrik Ivensen (Markmand), Karl Thomesen (Banner), Johannes Poulsen, Oluf Lunge af Svansbjerg og Peder Saxesen af Frøslev. Angives af slægtebøgerne g. 1° m. Maren Myndel til Nielstrup og Asserstrup, 2° m. Elsebe Sandberg, 3° m. Mette Limbek, enke efter hr. Niels Hak; men sikkert er det, at en af hans hustruer hed Sophie, og denne eller hans 1. hustru synes at have været en datter af hr. Folmer Folmersen til Stadager (Falster Nørre H.) og fru Cecilie*). *) Nogle slægtebøger, f.eks. fru Lisbet Bryskes, kalder hr. Anders Jakobsens moder Kirsten, Jakob Henriksens datter, hvis våben var et delt og to gange tværdelt skjold af blåt og hvidt; medens Ove Jakobsen Lunges moder skal have været en datter af hr. Erik Nielsen (Saltensee), der førte to guld-hjortevier i blåt felt, hvilket våben også sammen med de Lunge'rs og Krafse'rs fordum var at se i Tjæreby Kirke (Jvf. GI. Kgl. Saml. 4° 1269). | Lunge, Jacob Olufsen til Højstrup (I505210)
|
| 572 | Forlovererklæring | Familie F500256
|
| 573 | Formentlig skånsk stormand, da sønnerne alle synes at have skånsk tilhørsforhold. I DAAs stamtavle Erlandssønnerne under Galen fra 1893 stamfar til denne gren. - oplysning om at han faldt ved Rendsburg 1250 er ikke bekræftet i DAA 2009. | Galen, Erland (I500870)
|
| 574 | Formodentlig Bonde. | Bugge, Mikkel (I502670)
|
| 575 | Fornavn 'Mette' også benyttet. | Sjursdotter, Metta (I504742)
|
| 576 | Fredrik Haslund (født 27. februar 1899, død 30. desember 1961) var aktiv i arbeiderbevegelsen, arbeiderparti-mann og sekretær i Arbeiderpartiets stortingsgruppe. Han er særlig kjent for under den tyske invasjonen av Norge i april 1940 å ha ledet den såkalte gulltransporten som brakte Norges gullreserver i sikkerhet i Storbritannia. Haslund var utdannet ingeniør i Tyskland. Rett etter avsluttet eksamen vendte han i 1921 tilbake til Norge med langt framskredet tuberkulose. Under den spanske borgerkrigen var han aktiv i Den norske hjelpekomite for Spania. Han var sammen med Karl Evang, Albert Raaen og Neimi Lagerstrøm Spaniakomiteens representant under arbeidet med opprettelsen av Norsk Folkehjelp i 1939. Han var også kontorsjef i Tiden Norsk Forlag. I 1937 ble han sekretær i Arbeiderpartiets stortingsgruppe. Da tyskerne invaderte Norge 9. april 1940 fulgte Haslund med stortingsmedlemmene under evakueringen til Elverum. Etter at Elverumsfullmakten ble vedtatt og Stortinget oppløst, valgte han å følge med kongen, kronprinsen og regjeringen videre som sjåfør og ordonnans. Den 17. april ble han av finansminister Oscar Torp utpekt til å lede evakueringen av Norges gullbeholdning til Storbritannia. Gullreservene var da allerede brakt i midlertidig sikkerhet i Norges Banks lokaler på Lillehammer.[6] At man faktisk lyktes med å bringe gullet til Storbritannia må i stor grad tilskrives Haslunds handlekraft og evne til å improvisere. Gullet ble fraktet med tog til Åndalsnes, hvor Haslund møtte sin søster Nini Haslund Gleditsch og hennes mann Kristian Gleditsch. Begge fulgte med gulltransporten videre til Tromsø, Kristian Gleditsch etterhvert som Haslunds nestkommanderende. Den 20. mai 1940 fulgte Haslund med de siste 18 tonn gull over til Storbritannia ombord i krysseren HMS «Enterprise». Da det senere samme sommer ble besluttet å bringe gullreservene videre til USA, sto Haslund sammen med Ole Colbjørnsen for planleggingen av transporten i samarbeide med Bank of England. Den 15. juni fulgte han deler av gullbeholdningen over Atlanterhavet, ombord på MS «Bomma». Skipet ankom Baltimore den 28. juni. Etter å ha fulgt gullet til Federal Reserve Bank of New York og Bank of Canada i Ottawa og avgitt rapport til norske myndigheter, ble Haslund værende i USA. Under resten av krigen ledet han velferdsarbeidet for norske sjømenn i USA. I 1947 ble han velferdssjef for den norske handelsflåten. | Haslund, Fredrik Hanch (I500015)
|
| 577 | Fuldmægtig ved den Kongelige Viinkjælder. | Dahlmann, Adam Hendrich (I500692)
|
| 578 | Født i Hasle paa Bornholm, hvor han var Handelsmand og Ejer af Lille Haslegaard. | Koefoed, Mads Jensen (I500734)
|
| 579 | Fører 1360 de tre Roser. Hr. Anders Frost, er formodenlig også Fader til Fru Ellen Andersdatter, Hr. Niels Svendsen Krags, thi ifølge Fru Karen Krabbes Aner i Vinderslev Kirke førte Fru Ellen Lange'rnes Våben. Død eft. 1360. Anders Frost segl er bevaret på et dokument fra 1362 med teksten: Anders Vrost, Marskalk. Seglet viser et tværdelt skjold med teksten: "S' ANDS VROST MILITIS". | Frost (Lange tre Roser), Anders Esgesen (I21)
|
| 580 | Giessing beretter paa sin Stamtavle over Familien Koefoed, at danske Adelsmænd af Navnet Koefoed med det koefoedske Vaaben have været blandt Normannerne, der indtoge Normandiet. Endvidere beretter han, at da Wilhelmus Conqvestor 1063 drog fra Normandiet til England, fandtes der blandt den normanniske Adel, der fulgte ham, en ved Navn Arnfred Kofod; men mellem ham og den bornholmske Familie af samme Navn vil det vistnok være meget vanskeligt at kunne paavise nogen Forbindelse. | Koefoed, Mads Jensen (I500734)
|
| 581 | Gift 1. gang med Svend Galde. | Kane, Kirsten Gautesdatter (I504992)
|
| 582 | Gift i Nesne 9.Oktbr. 1748 med John Klæboe, f. 1713, f 31. Decbr. 1784, Skipper og Handelsmand paa Saura i Nesne, Søn af Skipper og Handelsmand Christen Klæboe paa Saura og Elisabeth Johnsdtr. Stud, en Søster til fornævnte Ingeborg og Petronelle Johnsdtr. Stud. (6 Børn), | Bugge, Dorothea Hermansdatter (I502528)
|
| 583 | Gift med en "ufri (uadelig) kvinne" Birgitte Nielsdatter som 1599 levde i ekteskap med Hr. Jens Christensen "Lesemester" i Bergen. | Familie F501507
|
| 584 | Gift med Erland, formentlig skånsk stormand, da sønnerne alle synes at have skånsk tilhørsforhold. I DAAs stamtavle Erlandssønnerne under Galen fra 1893 stamfar til denne gren. - Med Erland sønnerne Jakob, Niels, Andreas, Johannes, Erland og måske Peder, som her tøvende er antaget. Formodentlig også med Erland datteren Margrethe. | (Hvide), Cecilie Margrethesdatter (I500871)
|
| 585 | Gift med Niels Lende, en sønderjysk stormand og byfoged i Ribe af dette navn nævnt 12[69]-1319, en Niels Lende var vidne for kongen i perioden 1299-1304, en Niels Lende var gift med en datter af Niels Pedersen (se nr. 103). Om der er tale om samme person er vanskeligt at sige (se note). I DAA’s stamtavle over Kaas-slægten fra 1899 er Niels Lende stamfar. | N.N. Nielsdatter (I99)
|
| 586 | Gift med Niels Lende. En Niels Lende var desuden gift med en datter af Niels Peck. Der kan være tale om den samme. | (Galen), N.N. Nielsdatter (I501253)
|
| 587 | Gjorde arvekrav på Stenmagle-komplekset (se Johannes Esbernsen). - Nævnt 1279, hvor hendes farbror Absalon Andreasen skødede hendes ægtefælle Olafs godsgave til fordel for Esrom. Ved farbroderen Absalons død 1287/88 gik hun med flere af familien ind i striden med Sorø Kloster om Stenmaglegodset indtil sin død et år senere. | (Grosen), Cecilie Strangesdatter (I501352)
|
| 588 | Godseier på Amblegaard i Sogn. | Heiberg, Hans Knagenhjelm (I250)
|
| 589 | Gro Alvsdottir (Bolt) | Bolt, Gro Alfsdatter (I502497)
|
| 590 | Guldsmed. Optages i Guldsmedelauget 27.12.1653. omtales 1664-77. | Arentzberg, Nicolaus (I503169)
|
| 591 | Gunhild blev gift med enkemand Mads Kofoed, og hun nævnes i dokumenterne i en sag, hvor hun og hendes medarvinger trætter om gods med Mogens Uf. De kaldes i kancelliet for "Otte Pedersens arvinger", og det peger unægteligt på Otte Pedersen Uf, Gunhilds oldefar, og Mogens' morfar. Sagen kom for Højesteret i København, men en notits i "Kancelliets Brevbøger" fortæller, at Mads Kofoed havde været på vej til København med alle deres dokumenter, men skibet var gået ned, Mads Kofoed druknet og dokumenterne gået tabt. Kongen beordrer, at adelsmanden Henning Gagge mundligt skal beskrive sagen og forlige parterne. Afgørelsen er aldrig blevet skrevet ned. Dette må være årsagen til, at vi i dag kender så lidt til slægten Uf i begyndelsen af 1500-tallet. Da Mads Kofoed var død, overtog Gunhilds ældste bror, Oluf Hansen sagen, og siden den yngste bror Peder Hansen. | Uf, Gunhild Hansdatter (I500614)
|
| 592 | Guttorm Austmannsson Guttorm jarl var troligen kung Karl Sverkerssons jarl efter Ulf jarl (d ä) på 1160-talet, till åtminstone 1171. Han donerade jord i Dädesjö socken till Vreta kloster. Hans dotter Helena Guttormsdotter var gift med den danske stormannen Esbern Snare. Helena hade tillsammans med kung Valdemar Sejr, utanför äktenskapet, sonen Knut Valdemarsson av Danmark. | Guttorm Jarl af Sverige (I502443)
|
| 593 | Hadde minst to sønner. | Soop, Torkel Anfinnsson (I5)
|
| 594 | Håkon IV Håkonsson (norrønt: Hákon Hákonarson) var konge av Norge i perioden 1217–1263. Han var sønn av Håkon Sverresson og Inga fra Varteig, født i 1204 på Folkenborg i Eidsberg. Han ble valgt til konge av birkebeinerne i 1217. I løpet av hans regjeringstid ble det slutt på borgerkrigene. Det siste opprøret ble ledet av svigerfaren hans, hertug Skule Bårdsson, som ble drept i 1240. I 1247 ble Håkon kronet av kardinal Vilhelm av Sabina i Bjørgvin. I hans regjeringstid ble Island og Grønland lagt under den norske kronen. Han styrket de diplomatiske båndene til andre land, bl.a. ved å gifte bort datteren Kristina til den kastiljanske kongens bror i 1258. Kongen var foreslått av paven som tysk-romersk keiser (ca. 1250). Håkon sendte også sendemenn til sultanen av Tunis (1262). I 1263 mobiliserte han en stor leidangsflåte for å forsvare Hebridene etter at den skotske kongen hadde gjort krav på disse en tid. Etter noen få kamper, uten noen videre resultat, la flåten seg i vinterkvarter på Orknøyene. Der døde Håkon den 17. desember i 1263. | Håkonsson, Kong Håkon IV av Norge (I501823)
|
| 595 | Halvbjørn, - datter af Claus Eriksen, d. 1550, i Bogense og Maren Bangsdatter. | Halvbjørn, Margrethe Clausdatter (I500640)
|
| 596 | Han må ikke forveksles med Sigurd (Guttormson) på Torsnes. | Galte, Sigurd Gautsson (I76)
|
| 597 | Han myrda sin tilkommande svoger, Rasmus Pederson, og vart avretta i Luster 27.1 1700. | Asbjørnson, Elling (I935)
|
| 598 | Han var enkemann. | Familie F501154
|
| 599 | Han var enkemann. | Familie F500113
|
| 600 | Han var lensmann. | Tørris (I742)
|