Notater
Treff 851 til 900 av 1,135
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 851 | Tora Torbergsdotter (født 1025 på Giske) var en norsk kongemor. Hun var enten gift med Harald Sigurdsson (Hardråde), eller hun ble hans frille (elskerinne), i 1048. Harald var da fra før gift med Ellisiv av Kiev. Tora var datter av arnmødlingen Torberg Arneson av Giskeætten og Ragnhild Erlingsdotter, datter av Erling Skjalgsson på Sola. Tora var dermed brordatter av Finn Arneson og Kalv Arneson, og mor til kongene Magnus II og Olav Kyrre. Etter Harald Hardrådes død i slaget ved Stamford Bridge i 1066 giftet hun seg trolig med kong Svein Estridsson av Danmark, eller muligens med den svenske kongen Håkan Røde. I begge tilfeller må målsettingen ha vært alliansebygging og ønske om politisk stabilitet i Skandinavia. | Torbergsdatter, Tora (Þóra Þorbergsdóttir) (I501800)
|
| 852 | Torberg Arneson på Giske (virket i første halvdel av 1000-tallet) var en norsk høvding og stamfar for Giskeætten. Torberg var sønn av Arne Arnmodsson på Giske, som tilhørte den mektige arnmødlingeætten. Såvel Torberg som hans brødre Kalv, Finn og Arne spilte fremtredende roller i Norge i første halvdel av 1000-tallet. Faren hadde vært kong Olav den helliges lendmann, og også Torberg kom til å stå på kongens side. Han fulgte ham i landflyktighet, og deltok i slaget på Stiklestad i 1030, hvor han ble såret. Torberg var gift med Ragnhild, datter av Olav den helliges fiende Erling Skjalgsson på Sola.[1] Datteren Tora ble gift med kong Harald Hardråde. Sønnen Øystein Orre falt i slaget ved Stamford bro i 1066, men gjennom den andre sønnen, Ogmund Torbergsson, ble han stamfar til den mektige Giskeætten. | Arnesson, Torberg (I501790)
|
| 853 | Tore Hund (norrønt Þórir hundr), født rundt 990 og død en gang etter 1030, var en av de betydeligste høvdingene i Hålogaland. Han hadde gård på Bjarkøy i det senere Troms fylke. Tore Hund var en av lederne i opprøret mot kong Olav Haraldsson Digre, slik det er blitt beskrevet i Snorre Sturlassons saga om Olav den hellige i Heimskringla. Tore Hund var ute i vikingtokter og ledet flere ekspedisjoner nordover til Kolahalvøya og Kvitsjøen i Bjarmeland (dagens Russland). Da Olav Haraldsson ble konge, ble Tore Hund hans lensmann i nord. Over tid surnet forholdet mellom kongen og Tore, det startet med kornmangel i Hålogaland, noe som førte til drap. Drapene førte til hevn og nye drap, og det tvang Tore Hund til å gå i opposisjon til Olav Haraldsson og alliere seg med den danske kongen Knut den mektige. Konflikten endte i det store slaget ved Stiklestad i 1030. | Toresson, Tore Hund (Þórir hundr) til Bjarkøy (I501770)
|
| 854 | Trådte ved moderen Cecilies død 1288 ind i Stenmaglestriden med Sorø Kloster sammen med brødrene Jakob Olafsen og Asser Jonsen. | (Bild), Jens Olufsen (I218)
|
| 855 | Tvilling, ikke identisk med Morten Boyesen Friis. | Friis, Morten Mogenssøn (I502735)
|
| 856 | Tvilling. | Friis, Mogens Mogenssøn (I517)
|
| 857 | Uekte | Pedersen, Alfred Johan (I500222)
|
| 858 | Uekte | Olsen, Lars (I502787)
|
| 859 | Uekte | Nilsen, Nikolai Meier (I500472)
|
| 860 | Uekte | Olaisen, Aksel Fredrik Tønder (I500467)
|
| 861 | Var 1349 Vidne med Greverne Otto og Ulrik af Furstenberg og atter 1353 i Neu Brandenburg Vidne. | Rømer, Zabel (I504608)
|
| 862 | Var 1354-55 lensmand på Søborg slot. | Ferke, Jens (I500715)
|
| 863 | Var 1356 ridder og forseglede til vitterlighed med sin svoger Tideke Fos, nævnes 1364 "i Svenstrup" (Ramsø herred) i et pantebrev fra Sorø kloster, var 1365 som ridder og rigsråd nærværende ved forliget i Kolding og 1377 på danehoffet i Nyborg, var død 1383. | Basse (Gamle), Steen (I505221)
|
| 864 | Var 1398 Norges Riges Råd og levede 1409. | Kane, Gunnar Thoraldsen (I42)
|
| 865 | Var 1399 Væbner, kaldes Hr. Nicolausson og Fætter til Detlev Rauen og Henneke Kreyge Rønnow, var s. A. under Navnet Timmen Reynow Vidne med Hertug Gerhard, var siden Formynder for og Raad hos denne Hertugs Enke og deltog i Overfaldet paa Dronning Margrethes Tilhænger Bispen af Slesvig, beseglede 1411 paa Hertuginde Elisabeths Side Forliget i Kolding og blev s. A. sagsøgt med sin Broder Markvard for Bispens Tilfangetagelse, gik 1413 over til det danske Parti, blev Høvedsmand paa Fresenborg, men maatte 1416 under Frisernes Angreb flygte fra Borgen, siges at have mistet meget Gods 1417 bl. a. Nybøl i Angel, som Holstenerne tog, var 1419 Høvedsmand paa Ærø, angives urigtig at være falden 1420 ved Immervad, thi 1421 beseglede han ligesom Hr. Eler Rønnow Vidnet af Viborg Landsthing om, at Sønderjylland hører til Danmarks Rige, og først 1422 faldt han under de Danskes Angreb paa Borgen i Tønder. | Rønnow, Tønne Nicholausen (I505099)
|
| 866 | Var 1446 ridder og beseglede da Lollands Vilkår, beseglede 1447 til vitterlighed med sin fader, trættede 22. februar 1458 med hr. Torbern Bille om gods i Gunderslevlille, Skafterup osv., holdt 19. juli samme år skifte med sine svogre. | Lunge, Tyge Ovesen (I505017)
|
| 867 | Var 1460 hofsinde, beseglede 1470 sin moders skøde til hr. Engelbrecht, var 1485 og endnu 1496 høvedsmand på Annisse, synes endnu at have levet 1532. | Viffert, Tønne Palnesen til Broløkke (I504994)
|
| 868 | Var antakelig først fogd og toller på Nordmøre til 1625, ble 1626 fogd i Lofoten, men fratredte sitt embete før 1633. | Mechlenborg, Oluf Jenssøn (I504852)
|
| 869 | Var død 1340, da Johannes Mogensen pantsatte en gård i Holløse til Skovkloster for 6 mark sølv, som hun havde skænket til klostret i sit testamente. | Benedicte (I505229)
|
| 870 | Var efter traditionen datter af den svenske hertug Guttorm. | Guttormsdatter, Elene (Helena) (I500803)
|
| 871 | Var enke 1473 og 1476. | Karine (I500770)
|
| 872 | Var i maj 1353 endnu kun væbner, men Norges Riges Råd og beseglede kong Magnus' brev om dronning Biancas morgengave, købte 4. aug. samme år to gårde i Borge sogn og var da ridder („herra Suale Oluirsson"), var 1356 sysselmand i Hallogaland, købte 1368 et laksefiskeri i Ryfylke af hr. Sigurd Hafthorsson, gav gods til kannikkerne i Oslo, var død 1389. | Rømer, Svale Ølversson (I501583)
|
| 873 | Var Klokker i Brønnø efter Faderen og boede paa Mossem. Gift med Ingeborg Johnsdtr. Stud, der overlevede ham, en Søster til fornævnte Petronelle Johnsdtr. Stud. 8 Børn. | Bugge, Hermand Tollefsen (I502534)
|
| 874 | Var kriger og høvding, og som bror til Absalon kæmpede han sammen med Valdemar 1. den Store i Slaget på Grathe Hede i 1157, byggede omkring 1170 borgen Kalundborg. Omkring denne opvoksede byen af samme navn. Desuden lagde han grunden til den femtårnede kirke "vor frue kirke" der blev bygget af hans børn. | Hvide, Esbern Snare (I500801)
|
| 875 | Var købmand i Flensborg og nævnes 1492 med sin hustru Inghe N. N. som medlem af det derværende købmandsgilde: »Rvchuert Heyky cum vxore Jnghe«, og 1505 var de begge medlemmer af Hellig Legemsgildet smst. (Sejd. I. 398): »Rigwerdt cum vxore Ingeke«. 1508 var han ejer af et hus, der lå på sydsiden af Søndertorv, imellem hjørneejendommen Rudegade/Søndertorv mod vest og rådmand i Flensborg 1529, Claus Frese's hus mod øst. Ifølge en kendelse af 23. oktober 1514 fra byens magistrat, - i rådhusprotokollen indført under titlen: »Des Rades Uthsprake«, - holdtes Rickert Haysen, der da omtales som rådmand, ansvarlig for en gæld på 46 mark, som en af hans handelsforbindelser. Otte Drewes i Stade (10 km. vest for Hamborg), havde pådraget sig. | Haysen, Rickert (I504906)
|
| 876 | Var Lendmann i 1217. | Jonson, Lendmann Gaut på Mel (I82)
|
| 877 | Var ugift 1503, da hun og broderen betænkes i mester Hans Urnes testamente. | Viffert, Berethe Tønnesdatter (I504940)
|
| 878 | Ved dåpen har presten skrevet feil fornavn, Ole, i kirkeboken. | Olson, Østen Bjørn (I500360)
|
| 879 | Vertshusholder | Hein, Johan Jokum (I500910)
|
| 880 | Veslemøy Margaret Haslund (født 8. april 1939 i Oslo, død 7. november 2005) var en norsk skuespiller, instruktør og dramatiker. Veslemøy Haslund debuterte på scenen i 1959 i Five Finger Exercise på Trøndelag Teater og på film tidlig på 1960-tallet. Hun spilte siden i en rekke teaterstykker og filmer, også på TV. Veslemøy Haslund var viktig i Nationaltheatrets oppsøkende virksomhet på 1970-tallet og arbeidet dessuten som iscenesetter, regissør og skuespillforfatter. | Haslund, Veslemøy Margaret (I500017)
|
| 881 | Vi ved, at Niels Bugge ejede den lille, nu forsvundne, herregård Lunholm i Skagen Landsogn. Den måtte hans datter Ellen i 1401 afstå til dronning Margrethe, men for en sikkerheds skyld lod dronningen også marsk Erik Nielsens (Gyldenstjerne) efterkommere fraskrive sig enhver (arvet) ret til den; ergo må den være arv efter en person, som de begge var arveberettigede efter. For at finde en sådan, må vi altså en generation længere tilbage end Niels Bugge, hvor vi så må lande på hans mor eller far. Men Niels Bugges far kan jo ikke være far til Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hvorimod moren meget vel kan have været gift to gange og derved været blevet mor til begge de herrer. Den eneste måde, hvorpå både Niels Bugges og Erik Nielsens efterkommere kan være arveberettigede til samme ejendom, er altså, at Niels Bugges mor og Erik Nielsens mor var samme person; med andre ord, at de var halvbrødre. Og det giver jo en glimrende forklaring på, at Niels Bugge omtales som Erik Nielsens bror. Hvis vi så skal videre ad det spor, betaler det sig i første omgang at søge efter Erik Nielsens mor. I 1406 måtte samtlige arvinger efter Erik Nielsen og hans bror Jakob Nielsen fraskrive sig enhver ret til Åstrup gods med tilliggende i nærheden af Hjørring til fordel for kronen. Om dette gods ved vi, at det har tilhørt den barnløse Henrik Nielsen (Panter). Barnløsheden er så forklaringen på, at rettigheder i godset er gået i arv til Gyldenstjernerne. Det kan så kun være sket via en søster til Henrik Nielsen (Panter), som var mor til Erik og Jakob Nielsen (Gyldenstjerne). Hermed synes problemet altså løst, og det bliver ydermere forståeligt, at en sønnesøn af Henrik Nielsens (Panters) bror Uffe Nielsen sammen med bl.a. et par Gyldenstjerner optræder blandt de "svogre (dvs. svigersønner), frænder og venner", som tilslutter sig og samtykker i Ellen Buggesdatters afståelse af Lunholm til dronning Margrethe i 1401. | Panter, N.N. Nielsdatter (I33)
|
| 882 | Vi vet bare at han var ridder og døde ung. | Andresson, Andres (I122)
|
| 883 | Vidne for kong Kristoffer I. 1255 og -59. | Gummesen, Johannes (I102)
|
| 884 | Vist en datter af Niels Tuesen (Huitfeldt?) til Hørby, "thi denne kalder ham (Nicolaus Urne) sin søn". | N.N. Nielsdatter af Hørbygaard (I93)
|
| 885 | Væbner, var 1411 en af Kong Eriks Forlovere ved Forliget i Kolding. | Bugge, Jon Jepson (I501751)
|
| 886 | Web content link: | of Flanders, Adela (Edel) (I500879)
|
| 887 | Web content link: | Hvide, Anders (Andreas) Sunesen (I500883)
|
| 888 | Web content link: | Haraldsdatter, Prinsesse Gunhild af Danmark (I501364)
|
| 889 | Web content link: | Hanck, Marie Kirstine Henriette (I500686)
|
| 890 | Web content link: | Skadelår, Henrik (I502097)
|
| 891 | Web content link: | Hvide, Jacob Sunesen af Møn (I500885)
|
| 892 | Web content link: | Galen, Jakob Erlandsen (I502074)
|
| 893 | Web content link: | Gormsson, Knud "Danaast" (I501980)
|
| 894 | Web content link: | Tokesen, Pallig Jarl i Devonshire (I501363)
|
| 895 | Web content link: | Hvide, Peder Sunesen (I500884)
|
| 896 | Web content link: | Tronkræver, Svend (I502095)
|
| 897 | Web content link: | Hvide, Torben Sunesen (I502070)
|
| 898 | Web content link: | of Wessex, Ælfthryth Countess of Flanders (I501179)
|
| 899 | Web content link: | Æthelbald King of Wessex (I502102)
|
| 900 | Web content link: | Æthelred Mucel Ealdorman of the Gaini (I501186)
|