Notater
Treff 401 til 450 av 1,135
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 401 | Borger i Viborg. | Hegelund, Christen Mortensen (I504232)
|
| 402 | Borgermester i Haderslev 1546-1569. | Mechlenborg (Meckelburg), Oluf Jenssøn (I504889)
|
| 403 | Borgermester i Middelfart, adlet 1503. | Bernhoft, Erik Hansen (I502476)
|
| 404 | Borgermester i Rønne. | Koefoed, Oluf Jensen (I209)
|
| 405 | Borgermester i Rønne. | Koefoed, Mads Jensen (I500613)
|
| 406 | Borgermester i Trondheim. | Falchener, Adrian Rochertsøn (I503372)
|
| 407 | Borgmester i Asssens, kendt fra 1496 til 1515 som administrator af Assens kirke, 1511 som rådmand, og fra omkring 1514 var han borgmester, hvilken stilling han beklædte i hvert fald indtil 1526 og antageligt helt til sin død i 1531. | Bang, Jens Nielsen af Assens (I500676)
|
| 408 | Borgmester i Flensborg. Antagelig født omkring 1490 og tilhørte en af det 16. århundredes mest kendte købmandsfamilier i Flensborg, hvor han også selv omkring 1521 må have etableret sig som købmand, idet han dette år indtrådte i det derværende Vor Frues Købmandsgilde, eller som det dengang hed, »der brodersehup unzer leuen vrouwen des kopmans to Flensboreh«. I Enemark’s »Studieri Toldregnskabsmateriale idet 16. Aarhundrede«, II, side 193, omtales han og hans fader som »deciderede hestehandlere af det helt store format«, men som desuden også handlede med okser, klæde og korn m.v. Carsten Rickertsen ejede hus og gård ved Søndertorv (Sudermarkt) i Flensborg (Fig. 25) regnet fra Angelboporten var det den 25. arvelod på sydsiden af torvet og det næstsidste hus inden Rudestrasse. Det vides ikke med sikkerhed hvornår Carsten Rickertsen blev borgmester i St. Marie sogn i Flensborg, men hans forgænger, Thomas Jepsen, nævnes så sent som i 1541.511 Det vistnok første egentlige bevis på, at han har overtaget borgmesterembedet, findes i et dokument af 1. oktober 15 45, hvori den »forsigtige borgmester Karsten Rickertzen sammen med rådmand Marcus Mandixen, såvel som Jacob von der Weteringh [(Wettering) og Namen Brodersen«, overdrages udformningen af Namen Janssen’s og fru Phalech’s testamente. | Rickertsen, Carsten (I504882)
|
| 409 | Borgmester i Haderslev. | Oldendorph, Jacob Petersen (I504898)
|
| 410 | Borkvard "de oldere", ejede gods i Elmshorn. | Krummedige (Krummendiek), Borkvard (de oldere) (I74)
|
| 411 | Bosted: Rønelv i Råna (Ballangen) | Amundsen, Ole (I503086)
|
| 412 | Byfogd i Trondheim 1532 og borgermester samme sted 1549. | Lauritsson, Nils (I503461)
|
| 413 | Byskriver i Kristiania. | Haslund, Andreas Hornbech (I295)
|
| 414 | Cand Theol.179l,Prest i Mo i Telemark.Senere Prost der Og 12 år derefter forflyttet som sogneprest til Røros. | Aschenberg, Svend (I232)
|
| 415 | Cause of death: Horse-riding accident | of France, Louis IV King of the Franks (I505816)
|
| 416 | Christian Henrik Iversen (6. august 1748 – 1. marts 1827) var en dansk boghandler og avisudgiver. C.H. Iversen blev født i København og var søn af nævnte kantor Johannes Erasmus Iversen. Efter faderens tidlige død (1755) kom han, 9 år gammel, til en farbroder, David Iversen, der var boghandler i Altona, og allerede 1764 blev han for ham bestyrer af en filial i Lübeck, som han fra 1771 drev i eget navn. På sine rejser "med Boglade" i Danmark kom han 1766 første gang til Odense, hvor han 1775 tog fast ophold som boghandler. 1778 købte han det Brandtske Bogtrykkeri her, på hvis drift han året efter fik privilegium, og nu begyndte den vittige og bevægelige mand et virksomt litterært liv. 1780 grundlagde han Fyns Stifts Journal (Iversens fynske Avis), som han fortsatte til sin død, dvs.: i 47 år; samme år grundlagde han hæfteskriftet Almennyttige Samlinger til Hjærtets Forbedring og Kundskabers Udbredelse, som han fortsatte i 20 år; 1781 begyndte han tidsskriftet Danmarks litterariske Progresser (1781-89), 1782 stiftede han et fynsk typografisk Selskab, 1783 udgav han en dansk statskalender (Kongelig dansk Hofportefeuille), 1788 oprettede han et dramatisk selskab osv. Han blev medlem af frimurerlogen St. Knud til den gyldne Lindorm ved dennes oprettelse 10. oktober 1775. Det var ham der i logen fremsatte det forslag at man oprettede et institut til "opdrage og beklæde" 12 drenge fra Fyn og Jylland, og da logens midler ikke var store nok til at kunne understøtte det spædede han selv sammen med andre ordensbrødre til af sin private formue. Og han skrev selv i de af ham udgivne blade, ja indlod sig i pennefejder, f.eks. med lægen Johan Clemens Tode, men navnlig med udgiverne af Odenses anden avis, Fyns Stifts Avis, først Peter von Westen og derpå Søren Hempel. I denne sidste fandt han for øvrigt en jævnbyrdig modstander, og deres stærke konkurrence fremmede i ikke ringe grad det åndelige liv i Odense. 6. august 1786 havde han ægtet Kirstine Marie Nielsen (født 1767 død 20. december 1837), datter af Mads Nielsen på Sæbegården ved Odense og Inger født Holm. | Iversen, Christian Henrik (I500687)
|
| 417 | Cæcilia af Danmark (1087 – efter 1131) var prinsesse af Danmark og gift med jarlen af Västergötland og senere Falster. Cæcilia var datter af Adele af Flandern (1066-1115) og Kong Knud den Hellige (ca. 1042-1086). Hun var tvillingesøster til Ingegerd af Danmark og lillesøster til Karl af Flandern. Efter mordet på faderen i 1086 flygtede moderen til hjemlandet og forældrenes hof med sin søn Karl og efterlod døtrene hos Knuds halvbror Erik Ejegod og svigerinde Bodil Thrugotsdatter. De tog dem formodentlig med til Sverige hvor begge senere blev gift. I Sverige blev Cæcilia gift med Erik jarl i Västergötland. Han blev senere jarl af Falster og de bosatte sig på Haraldssted ved Ringsted. De fik børnene Knud, Karl og Inge (Moder til ærkebiskop Absalon). Hun omtales senest den 7. januar 1131, da hendes fætter Knud Lavard, jarl af Sønderjylland, besøgte hende og blev myrdet af deres fætter Magnus den Stærke i Haraldssted skov. Efter sigende mistænkte Cæcilia Magnus for at ville myrde Knud og forsøgte at tale ham fra mødet. | Prinsesse Cecilia Knudsdatter af Danmark (I500875)
|
| 418 | Datter af Jens Uf, høvedsmand på Bornholm, og en kvinde af ukendt navn. Cecilie var født før 1379, hvor hun nævnes i ærkebiskop Niels Jensens testamente. Cecilie kan ikke have været spæd i 1379, for snart efter blev hun gift med enkemanden Tue Pedersen (Rani) til godset Harebjerg i Torne herred i Skåne (lige ved Lund). Tue Pedersen optræder sammen med sin svigerfar (Jens Uf) i 1387, så de er formodentlig gift på dette tidspunkt. Tue Pedersen gav sin hustru Harebjerg gods i morgengave, og da fru Cecilie var gift hele 3 gange, findes der ret mange dokumenter, hvor arvingene forsøger at dele godset mellem sig. Tue Pedersen døde den 16. november 1391, hvilket blev noteret i domkirkens dødebog, så munkene kunne synge messer for ham denne dag. Der var en hel del stridigheder med "den tyske orden" på dette tidspunkt, og man kan formode, at Tue Pedersen deltog, fordi hans svigerfar, Jens Uf, formodentlig også var blandet ind i dette i hans funktion som høvedsmand på Hammershus. Begge er måske dræbt i den samme kamp. Fru Cecilie gav en alterkalk til Nyker rundkirke på dette tidspunkt (dateret af formen på våbenskjoldet). Hvis det kun var hendes mand, der var død, skulle man formode, at hun havde givet den til Lund domkirke. Se kalken her til venstre. Inskriptionen siger: "Fru Cecilie gav denne kalk til Alle Helgens menighed - bed for hende" (Nyker er indviet til Alle Helgener). Første mand tilhørte den fordum høje slægt Rani, som godt nok ikke var så indflydelsesrig på dette tidspunkt, men nu fandt hun sig en endnu højere husbond: ridderen Hr. Bent Pig til Roserød i Fjære herred. Han var stifsøn til ridderen Hr. Abraham Brodersen, som var dronning Margrethe den førstes rådgiver (og ifølge sladderen også hendes elsker). Disse mænd ejede næsten hele Halland! Hr. Bent Pig nævnes sidste gang i 1407, hvorefter han døde, hvornår ved vi ikke. Tredje gang ægter hun enkemand og ridder Hr. Hartwig Limbek til Nebbe i Jylland. At fru Cecilie således gifter sig med højtstående riddere, og mænd fra så forskellige steder i riget, tyder på, at hun er færdet i de højeste kredse, måske ligefrem ved hoffet. En mindre bemidlet eller begavet kvinde ville i sin enkestand have taget enhver adelsmand, der bød sig til i nærområdet! Hr. Hartwig Limbek døde før 21. februar 1423, hvor fru Cecilie kaldes enke efter Hr. Hartwig. Hendes segl er også bevaret under dette dokument, og det viser skjoldet med sparren, blot i en mere moderne form end på alterkalken. Den 3. februar 1427 besegler hun endnu et dokument, hvor seglet er bevaret, og er så død efter denne dato. Børn af 1. ægteskab med Tue Pedersen (Rani): 1) Peder Tuesen (Rani). Børn af 2. ægteskab med Hr. Bent Pig: 2) Christine Bentsdatter Pig, gift med Svend Torsen (Båd af Halland), hun var død i 1415 uden børn. 3) Bodil Bentsdatter Pig, gift 1. med Knud Knudsen (Båd af Halland); gift 2. med Lage Gustavsen (Sudreims-ætten). Børn af 3. ægteskab med Hr. Hartwig Limbek: 4) Henneke Limbek. Fru Cecilie betegner sig selv i 1427, samt flere gange efter sin død som "Jens Ufs datter", dvs. den egenrådige høvedsmand var ikke glemt, skønt datteren bevægede sig rundt i de højeste kredse i landet. Fru Cecilie blev af en eller anden grund ikke begravet i Lund domkirke, men i sortebrødrenes kloster i Lund, som hun gav gods for at holde hendes messe. Der findes en masse skifter efter hende i 1445, så kan vi formode, at hun overlevede ca. til dette år? | Uf, Cecilie Jensdatter (I214)
|
| 419 | Datter til 'Ola Stuemand' på Maristova. | Olsdotter, Anna (I838)
|
| 420 | De hadde 8 barn. Disse opptok navnet Mechlenborg og fra dem nedstammer den nåværende slekt av dette navn i Nordland. | Familie F501420
|
| 421 | De jydske Dyre'r I. Led, Tirsbæk-Linien - [Dyre-Lunge] | Dyre, Lage I. Jensen (I56)
|
| 422 | De var ikke gift. | Familie F500107
|
| 423 | Deltok i kaperkrigen og satt i engelsk fangenskap. | Haslund, Niels (I506228)
|
| 424 | Den 3. april skifter 1345 skifter Ingerd efter Jens Nielsen af Od med sine sønner Peder Jensen af Od og Niels Jensen af Dal samt datteren Margrethes mand Jens Brandsen. Kilde: DRB 3. rk. 2. bd. 142. | Ingegerd (I500714)
|
| 425 | Den danske Linje - [Rønnow] Hr. Nicolaus Rønnow kaldet Kierl, kaldes 1380 Nicolaus Kierl dictus Rennowe og beseglede da med Hr. Johannes og Hartvig Hummersbüttel, da de solgte Lykkesholm til Hr. Evert Moltke, kaldes 1389 Claus Kerl og var Ridder og beseglede da i Kolding med Hr. Benedict Ahlefeldt, for hvem han atter 1392 var Forlover, kaldes da Hr. Niclaus Kerl, men i sit Sigil "Kerle Rennowen", var kort efter Forlover for de holstenske Grever ved Fredslutringen i Vordingborg, mælede 1394 paa Ærø et Pantebrev dødt, som Hr. Jens Andersen (Brok) havde givet ham paa Gods i Fyn, kalder sig 1396 "Claus Rennouwe de arders hed Kerle, Ridder" og beseglede da i Assens til Vitterlighed med Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz), var 1397 nærværende ved de holstenske Grevers Arvedeling i Bornhøved, nævnes 6 Okt. s. A. som Medudster paa Urnehoved Thing af et Vidne om samme Deling, var 1398 Høvedsmand paa Ærø, kaldes endnu 1403 dn. Nicolaus in Errøe, miles, hans Aartid holdtes i Slesvig Domkirke; g. m. den domina Berta uxor Nicolai Rønnow, militis habitant in Eylsbyl, der betænkte Kapitlet i Haderslev, hendes Vaaben synes at have været en Bjelke. | Rønnow, Nicolaus Kierl (I44)
|
| 426 | Den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev. | Hvide, Ingefred Assersdatter (I501964)
|
| 427 | Den først kjendte Haslund het Niels og hadde sønnene: - Niels, f. juli 1705. - Søren, ifølge en kirkebog i Aalborg. - Oluf, f. 1713 og begravet 25/9-1786 i Aalborg (Frue Kirkebog)72 år gl. | Haslund, Niels Jensen (I500157)
|
| 428 | Den ligeså gamle som ansete adelsslægt, der i sit våben førte en af hvidt og blåt skaktavlet panter i blåt, efter andre i sølvfelt, tillægges ofte i slægtsbøgerne navnet Sappi, hvilket navn imidlertid tilhører en hel anden gammel slægt, hvis våbenmærke var røde søblade eller hjerter. Nyere genealoger har, vistnok alene på grund af en forveksling af våbnene, henført den til den grevelige slægt Eberstein, med hvilken den forøvrigt også synes at have været besvogret. Selv førte den ingensinde noget tilnavn, og frem for nu at fastslå noget af de to fornævnte, vitterlig urigtige tilnavne for den vil det være naturligst fremtidig at betegne den efter det i dansk heraldik enestående skjoldmærke og kalde den slægten Panter. Derved undgås al forveksling. Ifølge Våbenbøgerne var hjelmtegnet to rødklædte arme holdende en af fem grønne blade på et gyldent skaft dannet vifte, men Knud Andersen til Svanholm førte på hjelmen en halv panter og brødrene hr. Henrik og hr. Ove Nielsen, efter hvis segl hosstående tegning er udført, to vesselhorn hvert besat med tre påfuglefjer. | Panter, Åge (Ove) I. (I135)
|
| 429 | Den nålevende slekten Darre opptrer på begynnelsen av 1500-tallet og stammer muligens på kvinnesiden fra den gamle Darre-slekten (adelsslekten). Slekten kan føres tilbake til Rolf Olufssøn, som var borgermester i Oslo på 1500-tallet. | Darre, Rolf Olufssøn (I502753)
|
| 430 | Den ældre Linie - [Urne] Til Broløkke (Bjerre herred), Rygård, Søbysøgaard (Aasum herred), Hindema (Vinding herred) og Bondemosegaard (Salling herred), - trættede 1433 med biskop Jens af Roskilde om Hørby, som han påstod at være sit fædrene gods, optrådte atter 1434 sammen med Markvard Barsebek som arvinger efter hr. Lage Urne, var 1438 væbner men 1458 ridder, skal 1462 have været landstingshører i Fyn, havde 1472 Kerteminde by i pant, var endnu 16. januar 1479 nærværende på Fynbo landting. Død 21. maj 1480 i Odense, begravet i Sortebrødre kloster samme sted, men vistnok siden ført til Søby kirke, hvor hans gravsten findes. Siges at have været en lærd mand. | Urne, Jørgen til Broløkke (I505087)
|
| 431 | Det er ikke korrekt som Wilhelmine Brandt skriver i 'Slægten Benkestokk' at Karen giftet seg første gang med Niels Andersen på Telnes. Korrekt navn på hennes første mann er Niels Nielsen på Telnes, ref. kirkebok. | Familie F501355
|
| 432 | Det var Vest for Byen, fortælles der, i en Mark tæt ved Havnen, at de tre sendemænd blev overfaldet af nogle fiskere, der dræbte dem med de samme møggrebe, hvormed de ellers opgrov orme til at sætte paa fiskekrogen. Indtil 1874 maatte Ejerne af den Mark, hvori denne Udaad blev øvet, aarlig betale 49 Skilling i Blodskat, de saakaldte Buggepenge. En Stensætning betegnede længe Stedet, hvor Ridder Niels blev dræbt. Senere er den blevet jævnet ved Anlæget af en Landevej; men langs med denne gror der den Dag i Dag en stor Mængde røde Skræpper, der efter Sagnet er opvokset af Hr. Bugges Blod, og som derfor kaldes »Kong Bugges Roser«. | Bugge, Niels til Vosborg (I501250)
|
| 433 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Haslund, Sverre Hanch (I500003)
|
| 434 | Dom XVII p.Trin | Familie F501355
|
| 435 | Dominica Rogate (5. søn e. påske) | Olsen, Morten Christian Kilhavn (I503039)
|
| 436 | Død 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. - Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere. | (Hvide), Ebbe Sunesen (I500861)
|
| 437 | Død av steinsprang. | Nilsson, Bård (I542)
|
| 438 | Død før 1288, hvor datteren agerer på arv efter broderen. - Skødede 1270 gods i Vollerup (Fanefjord S., Mønbo H. eller Gimlinge S., Vester Flakkebjerg H.) til Roskilde-kapitlet. Skødede omkring 1275 gods i Nordrup (Nordrup S., Slagelse H.) til Antvorskov. - Vidne for dronning Margrethe Sambiria i Rostock 1264 (16 aug.). Garant for kong Erik V Klippings Lubeck-lån 1272 (3. maj). Segl 1264 med halv ulv på hovedløs ørn. | (Grosen), Strange Andreasen (I500800)
|
| 439 | Død i 1130’erne eller 1140’erne, begravet i Fjenneslev, og siden af Absalon overført til Sorø Kloster. - Skænkede Sorø Kloster 1/5 af Jørlunde Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.), 10 øre skyldjord i Hesselrød (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.), ½ mark skyldjord i Lerholt (Lillerød S., Lynge-Frederiksborg H.), gaven omtalt i en senere Absalon-handel fra 1157/77. - Testamenterede en halv hovedlod til Sorøs oprettelse og skænkede på dødslejet derudover hemmeligt til samme, vel af hensyn til arvereglerne, 16 mark guld. Ifølge Saxo forsøgte Skjalmsønnerne at få hertug Knud Lavard begr. i Roskilde 1131 og skulle samme år have været toneangivende i oprøret mod Niels med afsæt i det sjællandske landsting. Skjalmsønnerne var desuden i 1136/37 ifølge en usikker overlevering hos Saxo de eneste på Sjælland, der afviste Peder Bodilsens og ærkebiskop Eskils opfordring til oprør mod kong Erik II Emune. | Hvide, Toke Skjalmsen (I500816)
|
| 440 | Død som ung. | (Falch), Anna Jacobsdatter (I462)
|
| 441 | Død som ung. | (Falch), Peder Jacobssøn (I463)
|
| 442 | Død ung. | Koefoed, Karen Jensdatter (I206)
|
| 443 | Død ung. | Koefoed, Margrethe Jensdatter (I207)
|
| 444 | Død ung. | Koefoed, Johanne Jensdatter (I208)
|
| 445 | Død ved et ulykkestilfelle ved redning av en annen. | Haslund, Frantz Theodor (I314)
|
| 446 | Ebba Margareta Haslund Halvorsen (født 12. august 1917 i Seattle i USA, død 10. juli 2009 i Oslo i Norge) var en norsk forfatter og dramatiker. Haslund var utdannet cand.philol. og hadde magistergraden i litteratur fra Universitetet i Oslo. Hun hadde studieopphold der hun studerte språk og litteratur i både England, Tyskland og Frankrike i årene før andre verdenskrig, senere studerte hun dansk teater i Danmark, og drama og kultur i USA fra 1963. Hun debuterte i 1945 med novellesamlingen Også vi. Utover sitt forfatterskap er hun også kjent som litteraturkritiker i Aftenposten, radiokåsør på NRK og skribent i Klassekampen. Hun var styremedlem i Norske Dramatikeres Forbund, styremedlem i Norsk PEN, formann i Ungdomslitteraturens forfatterlag 1965–71 og formann i Den norske Forfatterforening fra 1971 til 1975. Hun engasjerte seg dessuten seg for det norske riksmålet. Fra 1966 til 1967 var hun redaktør av Riksmålsforbundets tidsskrift Ordet. [5] Haslund betegnet seg som verdikonservativ og var vararepresentant for Høyre på Stortinget i to perioder; for Oslo fra 1958 til 1961 og for Akershus fra 1961 til 1965, der hun stilte for statsminister John Lyng en fireukersperiode høsten 1963. I Dagbladet Magasinet 21. mai 2007 oppga hun imidlertid å stemme Venstre. Haslund ble tidlig kjent for sitt kvinnepolitiske engasjement, og hun deltok i skrift og tale aktivt i samfunnsdebatten. Hun markerte seg gjerne som en skarp samfunnskritiker, men hennes engasjement skjedde alltid med utgangspunkt i en liberal kristen-humanistisk virkelighetsforståelse. I tillegg til kvinnesaken var Haslund også engasjert i fredssaken, både som atomvåpenmotstander, men i senere år også som kritiker av krigføringen i Irak, og spesielt Norges deltagelse i denne. Hun var i tillegg svært aktiv i kampen for å få gjenopptatt den såkalte Torgersen-saken. Ebba Haslund skrev mer enn førti hørespill for NRK Radioteatret. De siste årene av sitt liv var hun den norske levende forfatter med tidligst debut – i 1945. | Haslund, Ebba Margareta (I328)
|
| 447 | Edsvoren skipsmegler i Risør. | Haslund, Theodor Benjamin (I506232)
|
| 448 | Efter sit segl Pawel Wechtel, nævnes som borger 1530 i Malmø og 1536 i Helsingør, hvorpå han 1541-65 var møntmester i København, samt derpå borger sammes sted til sin død. Han - efter sit segl Pawel Wechtel - var født omkr. 1495/1500 og stammede måske fra egnen omkring floden Vechte i Westfalen, hvorfra slægtsnavnet kunne stamme. Han levede endnu i 1590, men må være død kort efter; han siges at have været blevet 123 år gammel, men det er selvfølgeligt overdrevet. Han var måske gift flere gange, men første gang må han være blevet gift omkr. 1525, da sønnen Hans må være født omkr. det årstal. Da Hans Fechtel boede i samme gård i Malmø som Hans Jensen Skriver, død 1542, der nævnes 1524 som rådmand og fra 1526 som borgmester, var Poul Fechtel vel gift med Hans Skrivers datter (3); slægtsskabet understreges af, at Hans' søn Jacob stort set brugte samme bomærke som Hans Skriver, der altså antagelig var hans oldefar. Poul Fechtel havde sikkert boet i Malmø mindst 5-6 år, da han 2. marts 1530 (4) nævnes som grundejer i byen. - Senere flyttede han til Helsingør, hvor han nævnes 1535/36, da han på kongens vegne havde modtaget penge af møntmesteren i Roskilde. I 1541 blev han selv møntmester i København ved den mønt Christian III lod indrette ved Clara kirke. I årene derefter fik han kongetienden af tre sjælandske sogne i forlening. Under pesten i København 1564 flyttedes mønten til Holmen, sygdommen hærgede slemt blandt møntsvendene, og da Fechtel yderligere mistede sin svoger(?) ønskede han at trække sig tilbage. Mogens Gyldenstjerne fik ordre til at forhandle med ham, da kongen ikke mente, at Fechtel "med ære" kunne frasige sig bestillingen, nar andre ikke kunne fås så hurtig i stedet, men i maj 1565 afskedigedes han efter eget ønske på grund af alder og skrøbelighed. 1570, da han fik saldokvittering for sin virksomhed, kaldes han borger 1 København, og 1573 blev han lavsbroder i Danske kompagni; allerede i sin møntmestertid drev han handel og i begyndelsen af 1550'erne fik han toldfrihed for nogle varer, han ville udføre til Tyskland. I 1562 oplod han kongen fem gårde ved Helsingør, som var pantsat til ham af Esrom kloster, hvorfor kongen, trods domkapitlets modstand, gav hans søn Didrik Fechtel livsbrev på et kannikedømme og vikarie i Lund, og endnu samme år - efter Didrik Fechtels død - overførtes dette til hans anden søn Henrik Fechtel, død 1574. Fechtel har været en formuende mand, som forstrakte kronen med penge, og 1590 skænkede han 3000 rdlr., der stod på rente hos Hamborgs magistrat til den stiftelse for husarme, der har bevaret hans navn indtil vore dage. - Endnu omkr. århundredeskiftet sad Fechtels efterkommere I stiftelsens bestyrelse. Kongen havde 1570 skænket den grund, hvorpå han allerede da havde ladet "boderne" opføre. Fechtel var knyttet til Nicolai kirke, hvor han 1566 købte stolestade, og hvortil han havde skænket en altertavle, der 1560 sammen med højalteret blev ødelagt ved lynnedslag. En sølvmedalje (skuemønt), der blev slået til hans ære, bærer hans valgsprog "Ick leve in Godt" og indskriften: "God heft gegeven gelyck vnd lang leven". | Fechtel, Myntmester i København, Poul (I500843)
|
| 449 | Ektefelle: Adela von Gleichen (født Von Gleichen), Grevinde | Familie F502089
|
| 450 | Ektefelle: Agnes - Inés von Babenberg Markgräfin von Österreich (født von Waiblingen), Prinzessin von Deutschland | Familie F502164
|