- Efter sit segl Pawel Wechtel, nævnes som borger 1530 i Malmø og 1536 i Helsingør, hvorpå han 1541-65 var møntmester i København, samt derpå borger sammes sted til sin død.
Han - efter sit segl Pawel Wechtel - var født omkr. 1495/1500 og stammede måske fra egnen omkring floden Vechte i Westfalen, hvorfra slægtsnavnet kunne stamme.
Han levede endnu i 1590, men må være død kort efter; han siges at have været blevet 123 år gammel, men det er selvfølgeligt overdrevet.
Han var måske gift flere gange, men første gang må han være blevet gift omkr. 1525, da sønnen Hans må være født omkr. det årstal. Da Hans Fechtel boede i samme gård i Malmø som Hans Jensen Skriver, død 1542, der nævnes 1524 som rådmand og fra 1526 som borgmester, var Poul Fechtel vel gift med Hans Skrivers datter (3); slægtsskabet understreges af, at Hans' søn Jacob stort set brugte samme bomærke som Hans Skriver, der altså antagelig var hans oldefar.
Poul Fechtel havde sikkert boet i Malmø mindst 5-6 år, da han 2. marts 1530 (4) nævnes som grundejer i byen. - Senere flyttede han til Helsingør, hvor han nævnes 1535/36, da han på kongens vegne havde modtaget penge af møntmesteren i Roskilde.
I 1541 blev han selv møntmester i København ved den mønt Christian III lod indrette ved Clara kirke. I årene derefter fik han kongetienden af tre sjælandske sogne i forlening. Under pesten i København 1564 flyttedes mønten til Holmen, sygdommen hærgede slemt blandt møntsvendene, og da Fechtel yderligere mistede sin svoger(?) ønskede han at trække sig tilbage.
Mogens Gyldenstjerne fik ordre til at forhandle med ham, da kongen ikke mente, at Fechtel "med ære" kunne frasige sig bestillingen, nar andre ikke kunne fås så hurtig i stedet, men i maj 1565 afskedigedes han efter eget ønske på grund af alder og skrøbelighed.
1570, da han fik saldokvittering for sin virksomhed, kaldes han borger 1 København, og 1573 blev han lavsbroder i Danske kompagni; allerede i sin møntmestertid drev han handel og i begyndelsen af 1550'erne fik han toldfrihed for nogle varer, han ville udføre til Tyskland. I 1562 oplod han kongen fem gårde ved Helsingør, som var pantsat til ham af Esrom kloster, hvorfor kongen, trods domkapitlets modstand, gav hans søn Didrik Fechtel livsbrev på et kannikedømme og vikarie i Lund, og endnu samme år - efter Didrik Fechtels død - overførtes dette til hans anden søn Henrik Fechtel, død 1574. Fechtel har været en formuende mand, som forstrakte kronen med penge, og 1590 skænkede han 3000 rdlr., der stod på rente hos Hamborgs magistrat til den stiftelse for husarme, der har bevaret hans navn indtil vore dage. - Endnu omkr. århundredeskiftet sad Fechtels efterkommere I stiftelsens bestyrelse.
Kongen havde 1570 skænket den grund, hvorpå han allerede da havde ladet "boderne" opføre.
Fechtel var knyttet til Nicolai kirke, hvor han 1566 købte stolestade, og hvortil han havde skænket en altertavle, der 1560 sammen med højalteret blev ødelagt ved lynnedslag.
En sølvmedalje (skuemønt), der blev slået til hans ære, bærer hans valgsprog "Ick leve in Godt" og indskriften: "God heft gegeven gelyck vnd lang leven".
|
1500 - Ett 1590 (> 91 år)