Notater
Treff 701 til 750 av 1,135
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 701 | Levede endnu da hun 1432 solgte Gods til Hr. Steen Basse | Ingeborg (I50)
|
| 702 | Levede enke 1450 og 1465 | Godov, Mette Hennekesdatter (I505077)
|
| 703 | Levede mange år retskaffent i retmæssigt ægteskab Johanne Dall, med hvem han avlede en eneste søn, som hed Jacob Petersen Oldendorph og efter sine forældres død arvede hele gården og hvad dertil hører. | Oldendorph, Peter Jacobsen (I504978)
|
| 704 | Litle-Linien - [Galen, Hvide] Formentlig skånsk stormand, nævnt 1224 i den svenske konges følge, død før Cecilie. I DAAs stamtavle Litle under Galen fra 1893 stamfar til denne. | Reymote, Jon (I500859)
|
| 705 | Lærerinne. | Haslund, Cecilie Catharina (I315)
|
| 706 | Må antagelig være kommen til Norge, men kendes ellers ikke. | Rømer, Ølver (Olfvir) Henningson (I501705)
|
| 707 | Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190’erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udateret). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af. - Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrap (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn. I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne. På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens. | (Hvide), Ebbe Skjalmsen (I500818)
|
| 708 | Malena Kjeldsberg f.Aas av Aasen slekten på Røros,hvis stamfar var kobbermalmens oppdager. | Aas, Malena (I239)
|
| 709 | Maren Bangsdatter. | Bang, Maren Jensdatter af Assens (I500668)
|
| 710 | Margrethe Steegs sigil,fører Hjortevir, og er som det ses meget ulig Steeg-slægtens våben. Det tyder på at hendes far måske var af "Saltensee af Tystofte" (eller en gren af Hvideslægten), og at Steeg-navnet stammer fra mødrende side. | Steeg II, NN Aagesdatter (I505211)
|
| 711 | Marsk under kongerne Valdemar II Sejr og Erik IV Plovpenning, død mellem 1254 og 1259. | Marsk, Harald (I501866)
|
| 712 | Mathea Jacobsdatter Kaae. | Fjeld, Christian Hansen (I504306)
|
| 713 | Mechlenborg vokste opp i Flensburg, hvor han hørte til en slekt av storkjøpmenn. Tidlig på 1600-tallet innvandret slekten til Norge, hvor de inntok høye embeter i statsapparatet, og hvor de samtidig ble del av landets overklasse. Mechlenborg regnes selv som stamfar til slektens gren i Nordland og Troms. Faren var Oluf Mecklenburg den yngre, som var en av Flensburgs fremste kjøpmenn, og som selv var sønn av Oluf Mecklenburg den eldre og Marina Oldendorf (Altendorf). Moren het Margrethe, som skal ha hatt bakgrunn i lavadelen i Schleswig og Holstein, herunder slekten Friis fra Arlevad. Jens Mechlenborg skal tidlig i 1600-årene ha innvandret til Norge, kanskje som bindeledd mellom farens handelshus og kjøpmenn i Trondhjem. Mechlenborg fikk i 1619 bestalling som fogd på Nordre Helgeland, og tok sete på Lurøy gård i Lurøy fjerding, Nordlandenes len. | Mechlenborg, Jens Olufssøn (I504859)
|
| 714 | Medan Johannes framleis var gift med Johanna "låg han seg bort med ei anna jente". | Familie F301
|
| 715 | Misjonær | Gleditsch, Birgit (I500323)
|
| 716 | Mistede 1460 sin Arv i en Strid med de Flemming'er, fordi hans Moder ei var af Adel"; han har da og selv maattet opgive sin Adel, thi saavel i en Dom, han 1469 m. Fl. har afsagt i Randers, som i et Tingsvidne 1479 af Mariager Birketing betegnes han udtrykkelig som Bonde, og 1484 har han beseglet et Vidne af Hald Herredsting med et Bomærke. "Fra ham stamme mange Bugge'r i Rinds Herred og Bønder ved Randers" | Bugge, Laurids (Lars) Jonson i True (I501827)
|
| 717 | Mogens Pedersen Herdalinus | Pedersen, Mogens (Herdal) (I502218)
|
| 718 | Mulig datter | Familie F117
|
| 719 | Mulig sidesprang, helt usikker. | Benkestok, N.N. Torleivsdatter (I501525)
|
| 720 | Navnet Haslund stammer visstnok fra landsbyen Haslund i Jylland. Slektsskapet mellom de to brødre Oluf Nielsen og Niels Nielsen Haslund er basert på "Samfrendsskifte 1774". At den danske og den norske slekt Haslund er av samme rot fremgår av "Stamtavle Haslund", trykt i København i 1902 og forært Johannes Emanuel Haslund av en dansk Haslund, gartner og fransk konsul i Helsingør. Niels var hattemaker. Han og Maren fikk 14 barn, hvorav 6 ble voksne. Han giftet seg med Maren Jacobsdatter. Maren: Født i Aalborg. To sønner og en nevø utvandret til Norge. | Haslund, Niels Nielsen (I500098)
|
| 721 | Navnet Udsen forekommer i slægten Bild (Strangesen). Hr. Ud Ebbesen var i følge slægtebøger fader til hr. Esge Udsen. Herhen hører vel marsken Ebbe Udsen (Ebbo Vgethsen), der nævnes 1248 i "Ribe Oldemoder". | Udsen, Esge (I502302)
|
| 722 | Nevnes allerede i 1160-årene som Lendmann. | Lendmann Gaut på Ænes (I88)
|
| 723 | Nevnes som ridder i 1316. Drottsete og riksforstander fra 1319 til kong Magnus Eiriksson ble myndig i 1333. I 1347; sysselmann på Sunnmøre. | Vidkunsson, Erling til Bjarkøy og Giske (I501720)
|
| 724 | Nevnt 1094. | Arnesson, Jon (I501763)
|
| 725 | Nevnt 1263. | Gregoriusson ("Pott"), Andres til Stårheim (I501744)
|
| 726 | Nevnt 1263. | Ivarsson, Lendmann Erling til Bjarkøy (I501726)
|
| 727 | Nevnt 1375. | Smør, Jon Hallvardsson (I501550)
|
| 728 | Nevnt 1420-1432. | Oksehode, Torleiv Erlingson (I501548)
|
| 729 | Nevnt 1458-1465. | Oksehode, Peder Torleivsson (I501700)
|
| 730 | Nevnt 1471. | Kruckow, Erik Andersson på Fet (I501530)
|
| 731 | Nevnt i Mjälle 1554-62-82 | Persson, Simon (I504874)
|
| 732 | Nevnt som Borgermester i Oslo 26. Mai 1541 i brev fra Rolf Olufssøn Darre ('Lille-Rolf') til det Danske Riksråd Mogens Henrikssøn Gyldenstjerne. (NST Bind XV - Oslo 1956). | Gunderssøn, Borgermester Bjørn (I140)
|
| 733 | Niels eller Jens Pedersen Galskyt til Tunge (Lysgaard herred), skødede 1407 gods til Alling Kloster og solgte 1418 en halvgård i Tunge til Niels Tordsen, er vel identisk med den ovenfor 1416 nævnte Jens Pedersen og den Niels Pedersen Korschow, for hvem der 1481 stiftedes sjælemesse. | Galskyt, Niels (Jens) Pedersen til Tunge (I500705)
|
| 734 | Niels Erlandsens efterkommere. Peder og døtrene Cecilie og Marine; hertil kommer hr. Jens, som var død 1320, og hvis sønner ejede Næsbyholm, Markie og Arasløv, mens en fjerde var ærkebisp 1334-55. Han nævnes i brevet om Grevlunda 1313 som ældre broder til hr. Peder Nielsen. | Galen, Jens Nielsen til Næsbyholm (I500866)
|
| 735 | Niels Haslund db.l/2-l747 i Aalborg (B.Kb.).Begr.14/5- 1785 i Bergen (Korskirken K.b.). Vinhandler. Han var en af de ledende menn innen Bergens musik liv,og står som stifter af Musik Selskapet Harmonien, hvis første konsertmester og dirigent han var. Han er den første af de 4,som i løbet af 200 år er blitt tildelt Selskapets gull medalje.Selv Edv.Grieg fikk den ikke. (Se Aftenposten lørdag 7/10 1965. (Harmonien blev stiftet 2/10-1765.) | Haslund, Niels Nielsen (I500142)
|
| 736 | Niels Jensen Bild, Niels Jonsen, död 5 februari 1379, var ärkebiskop i Lunds stift från 1361 till sin död. Efter att ha varit kaplan åt Valdemar Atterdag blev han kanik i Roskilde och troligen även i Lund. Den 14 mars 1361 blev han vald till ärkebiskop, säkert på kungens inrådan. Han vigdes till ärkebiskop i Avignon. När han året efter kom tillbaka fick han Bornholm och Hammershus som förläning, men kungen släppte inte helt det omstridda ägarskapet. Snart kunde han göra kungen en gentjänst. Elisabet av Holstein, som blivit förlovad med kung Håkan Magnusson, var på väg till Sverige när hennes skepp drev iland. För att förhindra äktenskapet, som var i strid med kyrkolagen och kung Valdemars ambitioner, hölls hon fången av ärkebiskopen i flera månader. När hon till slut släpptes hade Håkon redan blivit gift med Valdemars dotter Margareta. Vid bröllopet läste Niels Jensen sin första mässa. Under den oroliga tid som följde fick Niels Jensen delta i flera fredsförhandlingar. Stiftet fick lida för att vara utan sin högste ledare vid dessa tillfällen. När det 1373 åter blev fred fick ärkebiskopen bringa ordning i rättslösheten. Han dog 1379 och begravdes i Lund. | (Bild), Erkebiskop i Lund Niels Jensen (I500760)
|
| 737 | Niels Uff er væbner i 1302 samtidig med sin mulige far, Johannes Uf, som er ridder i 1299 og 1302. Vi ved intet om hans herkomst ellers, eller hans familieforhold. Han må være død ung, idet han ikke nævnes som en arvtager af sin eventuelle far, ridderen Johannes Uf. Tilnavnet "ufr" betyder "ufredelig", hvilket stemmer godt overens med traditionen, hvor krigerne med deres tilnavne helst skulle ha' nogle, som var barske. Vi kender ikke Johannes og Niels Uffs våbenskjold, men har de benyttet samme våben, som den senere Jens Uf (se herunder), så kan de være en linie at den jyske adelsslægt "Kås" (med sparren). Det er svært at sige, men de burde faktisk ikke have samme våben, hvis de ikke var af samme slægt! | Uf, Nicolaus (Niels) Johansen (I500761)
|
| 738 | Nikolas Arnesson (også skrevet Nikolaus Arnesson, gammelnorsk: Nikolás Árnason; født ca. 1150, død 7. november 1225 i Oslo) var en norsk biskop under borgerkrigene i Norge. Han var lendmannspartiets og senere baglernes betydeligste personlighet og den største kraft i striden mot Sverre og hans birkebeinere. | Arnesson, Biskop Nikolas (I502094)
|
| 739 | Nonne | Ulfeldt, Magga Pedersdatter (I191)
|
| 740 | November 1279 forkyndtes hans testamente over hans grav af enken Cecilie. - Overlod 1259 med sin mor 2 ørtug jord i Torup (Torup S., Strø H.) til Esrum Kloster for gæld efter sin afdøde far. Gods i Vejby (Vejby S., Holbo H.) testamenteret til Esrum. - Vidne for kongen 1271 i Sengeløse, 1271 på Amager, 1271 på Søborg. En af de 31 garanter for kongens låntagning i Lübeck 1272. Samtykkede og beseglede 1274 kusinen Cecilie Pederdatters Esrumgave. Tilnavnet Lille er ikke umiddelbart forklarligt | Lille, Olaf (I501351)
|
| 741 | Nu forældet fra DAA 1886: af Skjersø (Mols H.), førte den halve Buk - havde før 1389 med sin Søster Fru Christine solgt Ulstrup og Ulstrup Fang tilligemed andet Gods i Ods Herred etc. til Bispen af Roskilde. | Hak, Inger Stigsdatter (I73)
|
| 742 | Nævnes 1340, kaldes 1354 Nicolaus dietus Mese Crummendik, beseglede 1357 og fører i skjoldet to vædderhorn og en fugl, hvilket mærke han endnu brugte 1365, var 1359 væbner og optræder til greverne Henriks og Adolfs tro hånd, men 1363 ridder, var 1364 forlover for hr. Witte Iven, Grote Johan og Borkvard Stiper Krummedige, nævnes 1365 ved forliget i Kolding og var en af de to fra holstensk side valgte opmænd, beseglede 1368 sammen med en Nicolaus Meseke de Lembek forbundet mod kong Valdemar, nævnes 1376 som forlover for sine brodersønner, havde 1377 på disses vegne halv Haseldorp i pant af ærkebispen af Bremen, der da overlod greve Adolph sin indløsningsret. | Krummedige (Krummendiek), Nicolaus Meseke (I61)
|
| 743 | Nævnes 1342 i de holstenske grevers fejde med kong Valdemar. | Godov, Wolf (I69)
|
| 744 | Nævnes 1347 med broderen Conrad, var 1350 ridder, da han nævnes i biskop Jacob af Roskildes testamente, nævnes 1360 i håndfæstningen, fik samme år af hr. Johannes Pikkard kaldet Smeker overladt dennes panterettighed i Hegnetsgaard, Assendrup (Ramsø H.), Aashøj (Bjeverskov H.), Dalby (Fakse H.), Skjensved (Ramsø H.) og Gods i Stevns H. | Moltke, Evert (I90)
|
| 745 | Nævnes 1356 (Peder Holmgerfz), skrives 1357 (Peder Hulmgerfz) til Skepparsløf Gærds H.), da han til Jens Truidsen (Galen) bortpantede den af ham beboede Hovedgaard, 6 Bøndergaarde samt alt sit Gods i Bjørnholt og Isgranatorp (Gærds H.); bortpantede 1362 (Peder Holmgerfz de Skepparsløf) til Peder Eskildsen Rise Mølle ved Risekatløsa (Luggude H.) og den ham tilhørende fædrene Skov i Vesterlund ved Janebæk (Luggude H.), nævnes sammen med Broderen 1364-65. | Urup, Peder Holmgersen (I108)
|
| 746 | Nævnes 1362, kom til Laaland, hvor han 1394 med sin Svoger Jens Jakobsen Skave, holdt Skifte om deres Hustruers Gods, og tilfaldt der da ham Hovedgaarden Ugestorp (Udstolpe, Musse H.), solgte 1398 Gods i Aasmose i Fyn til nævnte sin Svoger, var 14 Okt. s. A. Ridder og nærværende paa Kongens Retterthing paa Ingestofte, levede endnu 1422, da han beseglede et paa Søborg udstedt Dokument. | Godov, Henneke (I59)
|
| 747 | Nævnes 1424 med Faderen og Broderen, var 1432 Sysselmand i Vime Skibrede, var 1435 Norges Riges Råd og en af Kong Eriks Forlovere ved Forliget i Stockholm med de Svenske, deltog 1436 i Forhandlingerne med den oprørske Amund Sigurdsen Bolt, var 1439 selv tredje sendt til Gulland for at forhandle med Kong Erik, deltog 1441 i Forhandlingerne med de Svenske, beseglede s. A. til Vitterlighed med Kolbjørn Gerst og fører det skrådelte Skjold, var 1447 Ridder og beseglede da i København Skiftet mellem Hr. Sigurd Jonsen og Fru Helene Greve Hans's Enke, beseglede 1450 Kong Christierns Udvælgelse til Norges Konge, beseglede 1455 de Hansestæderne givne Privilegier. | Rømer, Mattis Jacobsson (I502496)
|
| 748 | Nævnes 1424 med sin fader, beseglede 1426 som væbner et forlig på Biskopsgaarden i Bergen mellem hr. Sigurd Jonssøn og Magnus Magnussen og fører det skrådelte skjold, deltog 1426 som Norges Biges Baad i Forhandlinger med Skotland, var 1438 høvedsmand i Jemteland, 1442 ridder, skulle 1445 med fem andre sidde retterting på kongens vegne, levede den 20. april 1448. | Rømer, Narve Jacobsen (I504560)
|
| 749 | Nævnes 1425, beseglede 1445 sammen med (sin brodersøn) Jon Viffertsen et vidne af Aalborg Byting; | Viffert, Palne Jonsen (I505033)
|
| 750 | Nævnes før 1391, 1413 og 1429, var 1444 ridder og Norges Riges Råd og nævnes i privilegierne for Bergen. | Kane, Niels (I38)
|