- I 1497 hørte vi ved hans fader, at han ikke engang havde sit eget sigil og måtte låne farmands, men ca. 10 år efter er han landsdommer! Efter hans bror Anders Uf blev Jacob Splid (som ægtede enken) landsdommer, og efter dennes død blev Oluf Ottesen landsdommer, og besegler enken Anne Sevidsdatter sjælegave til Lundekirken d. 10/7 1508. Oluf har nok kun været midt i 30rne.
Den 22/5 1522 er hans segl bevaret og ses som foto (Rigsarkivet) her til venstre. Det er desværre et af de dårlige segl på papirsdokumenterne, hvor man lagde en lap papir over lakken, og disse smuldrer ofte, men vi kan se halvdelen af skjoldet på skrå med sparrens "ene ben", og så er det første gang vi ser en hjelmfigur: 2 vesselhorn.
1522 er det sidste år han nævnes i live.
Hvem var han gift med og hvilke børn havde han? Vi er frygtelig på den, her mærker vi rigtigt, at slægtens brevskaber forsvandt på havets bund sammen med Mads Kofoed i 1552.
Oluf Ottesen og N. N. må have haft en søn, der hed Hans Olufsen, men intet er bevaret!!!
|